STAND-UP REVYEN 2017


Første fusion mellem stand-up og revy!

Premiere 16. August
– om bord på det gode skib CAFÉ LIVA lige midt i Nyhavn

Politik-politik-politik-politik-politik-politik-politik-politik

Stand-up og revy har længe været to skarpt adskilte verdener – underligt nok. For de vil jo det samme.
Begge dele består af blandede bolsjer – samfundssatire og fis og ballade hulter til bulter.
Disse fire herrer – The League of Extraordinary Gentlemen – forsøger nu at finde styrken i begge de to former og forene dem i en nyskabelse med et helt nyt udtryk: STAND-UP REVY.
Læs resten

Mig & Ulf

– the mini-musical

image1

Flemming Jensen og Ulf Pilgaard har ikke spillet sammen,
siden de to spillede “Sherlock Holmes og Dr. Watson” i 1985.

Men nu har Flemming skrevet et helt nyt, dansk lystspil til dem – faktisk en musical! En samfundssatirisk handling snor sig muntert og skarpt frem mellem deres forskellige successer gennem karrieren. Ikke så lidt af en repertoire-basker!

Flemming havde en helt klar aftale med Ulf og har også sendt ham manuskriptet – men siden da har det været svært for ham at komme i kontakt med Ulf… Nu står han over for publikum, og Ulf er endnu ikke dukket op!
Læs resten 

i ly af latter

a2-lilleFORLAGET SKRIVER:

Manden med de mange kasketter – og en enkelt nissehue…
I en underholdende og ærlig selvbiografi fortæller Flemming Jensen om et alvorligt liv fyldt med latter. En meget personlig øjenvidneskildring, hvor alderen mest tager form som smilerynker. Og så er han en af disse kunstnere, der aldeles utilbørligt blander sig i politik…
Du kender ham måske som grødnissen Lunte, som skuespiller, tv-vært, instruktør eller forfatter. Kært barn har mange kasketter.
I denne biografi er det forfatteren Flemming Jensen, som fortæller om mennesket Flemming Jensen. Ham, der skabte ængstelse hos sine forældre ved at lægge pegepinden på hylden og skifte den sikre lærergerning ud med det usikre liv som kunstner. Som har modtaget litteraturpriser i udlandet for sine bøger, han ikke kan få anmeldt herhjemme. Som stadig mærker savnet af sin bedste ven – Jesper Klein. Og som muligvis er den største trussel mod dansk film med (uoverlagte) mordforsøg på både Pilou Asbæk og Jesper Christensen.
For første gang svarer Flemming Jensen på mange års beskyldninger om at være flygtet i skattely i England.
Læs resten

The Sunshine Boys

Humoren har også sine klassikere – og Neil Simon’s The Sunshine Boys er en af de mest berømte. Og sjoveste. Forestillingen har lige lagt Londons West End for sine fødder – og sidste år slog den sig løs i Los Angeles, hvor duften fra Hollywoods frikadeller er mærkbar.
Filmversioner med folk som Walther Matthau og Woody Allen har været store successer.

Kort sagt: LATTEREN har runget i årevis kloden rundt – og nu bli’r den igen også hørbar her i landet. Med humoristens øjne er gnavpotter guld!
Læs resten

STAND-UP REVYEN 2016

vignet
Første fusion mellem stand-up og revy!

Premiere 26. maj 2016
PH-Caféens REVYSAL maj, juni, juli og august.

Politik-politik-politik-politik-politik-politik-politik-politik

Stand-up og revy har længe været to skarpt adskilte verdener – underligt nok. For de vil jo det samme.
Begge dele består af blandede bolsjer – samfundssatire og fis og ballade hulter til bulter.
Disse fire herrer – The League of Extraordinary Gentlemen – forsøger nu at finde styrken i begge de to former og forene dem i en nyskabelse med et helt nyt udtryk: STAND-UP REVY.
Læs resten

JENSENS HJØRNE
vender tilbage! til NØRREBRO TEATER

– RIGTIG, RIGTIG GLAD!
JENSENS HJØRNE – NØRREBRO TEATER. ser denne gang sådan ud:

BILLETTER OG DEN SLAGS

mandag 29. feb –

AAJA CHEMNITZ LARSEN

Det grønlandske folketingsmedlem AAJA CHEMNITZ LARSEN (møder FLEMMING JENSEN i en samtale om den smukkeste del af RIGSFÆLLESSKABET. Og salen må gerne blande sig, hvis man er i dét humør.
AAJA og FLEMMING er enige om at lade Foreningen Grønlandske Børn nyde godt af jeres entré.
mandag 21. marts –

PERNILLE SKIPPER

Vi taler blandt andet om OM LIBERALISME ud fra citatet: ”Enhver er sig selv nærmest! Jeg ved det fra de gange, jeg er gået hen til nogle andre.” (Fiffig-Jørgensen, Holme-Olstrup, 10. december 1991)
mandag 18. april –

POUL NYRUP RASMUSSEN

Vi sørger for, at stuen er ren og taler både om politik og om vigtige emner, selv om folk der elsker røde pølser og respekterer lovgivningen burde forskånes for at få at vide, hvordan begge dele bli’r til.

liggende

JENSENS HJØRNE!
Flemming Jensen tilbage på NØRREBRO TEATER

 Man kan sige meget om satire – men det hjælper ikke.

– RIGTIG, RIGTIG GLAD!
JENSENS HJØRNE – NØRREBRO TEATER. ser nu sådan ud:

BILLETTER OG DEN SLAGS

mette-frederiksenmandag 26. okt –

METTE FREDERIKSEN

Bertel Haarder, Venstre,mandag 9. nov –

BERTEL HAARDER

JOHANNEmandag 7. dec –

JOHANNE SCHMIDT-NIELSEN

 

 

1 KULTURMINISTER – 2 PARTILEDERE – Enig eller uenig – DEM KAN JEG GODT LI’!

SPINDOCTOR, LET’S KICK ASS – musicalen om Irak-beslutningen – DRONNINGEN AF MALMØ på Nørrebro Teater ….. det er snart længe siden. Men nu har de sørme bedt mig om at kigge derind igen! Det er gode og muntre folk derinde – OG JEG GLÆDER MIG!

Fj-billede1

Læs resten

Flemming Jensen modtager Harlekin Prisen 2014

Foto: Poul Rasmussen

En rørt og varm Flemming Jensen modtog Harlekinprisen 2014

I over to timer havde Flemming Jensen ydet en kraftpræstation på scenen i Aalborg Kongres & Kultur Center foran en udsolgt teatersal med ca. 600 publikummer, der havde klukket og grinet sig gennem forestillingen Fandens til fangstmænd, før han svedig (fangstmandstøj er meget varmt), træt og meget rørt fik overrakt Harlekinprisen 2014.

Direktør Ernst Trillingsgaard begrundede overrækkelsen med Flemming Jensens store bidrag til den danske teaterscene, hans muntre og lærerige forfatterskab, hans skuespillerroller i mange revyer bl.a. Aalborg Vinterrevy, som instruktør og hans tv-roller f.eks. elsket af alle børn som Lunte i Nissebanden.  Og så var han heldig at have skabt Jensen Tonight i en tid før den store nordjyske Jensen-navnesag, hvor Jensens Fiskerestaurant i Sæby af Højesteret er blevet dømt til at ændre navn, fordi Jensens Bøfhus vil beskytte sit brand.

–          Tænk hvis det havde været i dag, du skulle have lavet dit populære show, så var det aldrig blevet under navnet Jensen Tonight, sagde Ernst Trillingsgaard til en grinende sal. Direktøren fortalte også, at prismodtageren deler efternavn med godt 260.000 danskere, men når man siger Flemming Jensen, så siger folk DEN Flemming Jensen!

Harlekin Prisen blev første gang uddelt i 2003 i forbindelse med Aalborg Kongres & Kultur Centers 50 års jubilæum. Prisen består af en Harlekinstatuette, designet og udarbejdet af den nordjyske kunstner Lisbeth Lange, samt et pengebeløb på 15.000 kroner.

Tidligere er Harlekin Prisen tildelt Frits Helmuth (2003), Lisbet Dahl (2004), Ulf Pilgaard (2005), Søren Østergaard (2006), Kurt Ravn (2007), Niels Olsen (2008), Malene Schwartz (2009), Susse Wold (2010), Ghita Nørby (2011), Tommy Kenter (2012) og Per Pallesen (2013).

Læs resten

Fandens til fangstmænd!

Fandens til FangstmændFRA EN TID, HVOR MÆND VAR MÆND – OG KVINDER VAR VÆK.

UR-PREMIERE
over JØRN RIELs skrøner fra Nordgrønland

For første gang nogensinde ses hans barokke og livsbekræftende humor på en teaterscene.

Latteren, poesien, tankerne og løgnehistorierne er rystet sammen til én handling, der har noget på hjerte.FLEMMING JENSEN har skrevet forestillingen ud fra Riels figurer og univers, så skrønerne er blevet til skrønen.

WAAGE SANDØ OG FLEMMING JENSEN HAR ALDRIG SPILLET SAMMEN FØR. Nu spiller de to fangstmænd, der er sammen 24 timer i døgnet i en forblæst hytte i den nordgrønlandske vildmark…

ANMELDER-CITATER:
”Det går strygende. Gemytligt og muntert – publikum morer sig strålende”
– Berlingske.
”Komedie med dybde” – Nordjyske
”En underholdende komedie med nyt og originalt indhold.” – Jyllandsposten
”Waage Sandø skaber et rigt nuanceret portræt af Fjordur med bedårende humør og humor.” – Nordjyske
”Flemming Jensen i sin glansrolle som den underspillede og finurlige Herbert” – Jyllandsposten
”Eminent skuespil trommede over scenen” – Nordjyske
”Der er til både hjerte og hjerne!” – Publ. Kbh

… PLUS HELE 6 ISBJERGE I ARKTISKE ANMELDELSER!

BAGGRUND – JØRN RIEL – PRESSEBILLDER – BROCHURE

Læs resten

JAVEL, HR. MINISTER!

980x410Minister

“Problemet med folkeafstemninger er, at det er afstemninger, hvor dem, der stemmer, er folk!”

             Om hvordan det gik til, at Danmark alligevel gik over til EURO…

Folketeatret har fået fingre i ”kronjuvelerne” – satirens arvesølv – og vel at mærke nyskrevet!

Mine damer og herrer: Dette er noget så sjældent som et stykke yderst veldrejet politisk satire. Morsomt, men med mening i  – og virtuost serveret af de fem spillere
Ekstra Bladet

Javel Hr. Minister går i kødet på politisk magtspil og ministerfusk….slagfærdig og velturneret
 Bo Lidegaard, Politiken

En meget, meget morsom farce med et overvældende godt skrevet manuskript
BT

Man skal være meget olm, hvis man ikke kan finde noget at more sig over

CPHculture

Se den forestilling – den er teatrets svar på Roald Als’ tegninger.

Originalforfatterne til den klassiske, engelske tv-serie – Anthony Jay og Jonathan Lynn – har på baggrund af deres gamle genistreg, ”Yes, Minister!”, skrevet en helt ny forestilling til teatret – og det er lykkedes at få lov til at lade Flemming Jensen få frie hænder til at skrive en dansk version helt op i nutidens politiske Danmarksbillede. Som han tidligere har gjort med flere af Alistair Beaton’s politisk-satiriske skuespil.

Læs resten

ONE-MAN-SHOW

Flemming Jensen one-man-shows har deres helt personlige form – men da Jensen selv er skrivende, finder han stor fornøjelse i at målrette forestillingerne. Showet kan i sin form variere helt fra decideret solo-optræden – det, der nu om dage bedst kendes under betegnelsen “stand-up” – og til andre bredere og mere musikalske form hvor han akkompagneres af nogle af landets bedste musikere.

Flemming jensens yndlingstrio består af Kapelmester Torben Kjær ved flyglet, Huggo Rasmussen på bas og Tom MacEwan på trommer. Når disse tre herrer er med, bliver det hele så dejligt og musikalsk, at man ofte ærgrer sig over, at Jensen selv er med.

BOOKING

KONFERENCIER

“Jensen er danmarksmester i at være konferencier! Og så er den ikke længere!”
OG DOG:

John Patrick (“founding father” of the internet”)
“…At first i thought he was just a good speaker with some added humor – but then i started to feel his immense charisma, and by the time the audience was nearly rolling on the floor in laughter i realized he was something much more…”

BOOKING 

KULTUREN PÅ TVÆRS

I en pause midt i over 100 forestillinger på Folketeatret med JAVEL, HR. MINISTER kan Flemming Jensen nu opleves i en NY FOREDRAGS-TURNÉ 27/1 – 15/3 2014

Flemming Jensen er et levende bevis på, at kultur er bredspektret.

Manden er aktiv inden for dansk teater – både som skuespiller, dramatiker og instruktør. På litteratursiden er han forfatter til romaner og novellesamlinger – udgivet både herhjemme og i udlandet. Som entertainer i revyerne og i shows er han også på hjemmebane – han har været stand-up’er, før nogen fandt på at kalde det sådan. Som debattør blander han sig jævnligt i politik, og han har endog ikke fundet sig for fin til at lave TV – han er manden bag dynger af julekalendere, drama, underholdnings- og rejseudsendelser.
Og så er han altså foredragsholder.

Jensen holder fast i, at kultur ikke kun trives i nicher. Han insisterer på, at tingene hænger sammen – at en lille, smal forestilling på en intimscene i København ikke er finere end en glad sommerrevy i Sønderborg. Blot anderledes.
Læs resten

NISSEBANDEN I JULEMANDENS LAND

 

 

2012 Odense Teater

Odense Teaters store julemusical for hele familien
Ny-skrevet – men bygget over DR’s tv-julekalendere om Nissebanden
med børn og voksne – og for børn og voksne.

Historien er ny – med tydeligt afsæt i NISSEBANDEN I GRØNLAND.

JULENS GLÆDE

Man kunne opstille en matematisk formel: “Glæde = Viljen til Liv”.

I den første af Hans Dals og mine tre TV-julekalendere om Nissebanden leder nisserne efter de fire ingredienser, som Glæden består af:
En fryd for øjet
En liflen for øret
En kildren i næsen
En rislen ned ad ryggen.

Bemærk venligst, at disse fire ting har det til fælles, at de er meget vanskelige at pakke ind. Og derfor tillader vi os at tale tiden midt imod og fastholde, at de gaver, vi gi’r hinanden til jul, er biting. Og at julen devalueres i takt med, at vi gør gaverne til hovedsagen.
Som selv Fiffig-Jørgensen lærer at forstå: Det vigtigste er ikke, hvad vi får – men at vi får.
At tale imod materialisme-tænkning er hverken særligt originalt eller nyt – men det er den onde lyne mig tiltrængt!

Læs resten

DIALOG

Det store problem er ikke forskelle
– men uvidenhed

”ET SMIL er den korteste vej mellem to mennesker –
det er hån, spot og latterliggørelse sjovt nok ikke.”

GLOBALISERINGEN er over os – verden bli’r mindre og mindre.
Og alligevel stiger portoen – det er da underligt!
Med ét er vi ikke så ens længere – og forskelle gi’r problemer.
Dem må vi tale om, og vi må ta’ dem alvorligt. Men samtidig må vi ikke
snyde os selv ved at glemme, at når folk er forskellige – så er det
underholdende! Det var jo det, vi tidligere rejste ud for at opleve –
nu får vi det bragt!
Læs resten

Spin, Spot og Spøg

– politik for hårdt prøvede

Gassen er gået af ballonen –
men derfor er der jo ingen grund til også at insistere på at være i dårligt humør.
Banker og finansverdenen søges reddet på same måde, som man desperat pumper en punkteret cykel, uden at lappe den først.
Med humoristens øjne ser Flemming Jensen sig rundt i dagens Danmark, der i så høj grad lægger vægt på spin – præsentation frem for substans.
Indpakningen er blevet vigtigere end gaven – livsstil vigtigere end liv.
Image og trends mere betydningsfulde end kvalitet – meningsmålinger bestemmer politikken – markedsføring er blevet dyrere end det produkt, der skal markedsføres – og demokrati betyder nu kun valgkamp.

Læs resten

TALE VED MINDEHØJTIDELIGHED FOR JESPERJENSEN&KLEIN-links

Kære Jesper!
Jeg har valgt at tale direkte til dig. Ikke for at tale forbi det Faktum, at du nu engang er død. Men fordi så meget af det, der var dig, stadig er til stede her i dag – så hvis jeg talte om dig, ville jeg føle det, som om jeg talte forbi dig.
Jeg har også valgt at tænke mig om og for en gangs Skyld skrive ned på Forhånd, hvad jeg vil sige. Her ville du ha’ rynket på Næsen og sagt: ”Sådan noget behøver vi da ikke, Jensen.”
Du brugte tit dette inkluderende vi, som jeg tog som et Ridderslag – og som også var lidt irriterende.
Men jeg behøver det altså, Jesper – denne gang tør jeg ikke tro på, at mine Ord kommer af sig selv og surfer på Situationen. For du har først lige forladt os – jeg er ikke helt blevet … os selv endnu. Og jeg er bange for, at i dag kan netop du være Grunden til, at ikke bare Stemmen, men også Tanken svigter.
Mange siger i dag farvel til et Menneske, der har betydet meget for vort Land, nogle siger farvel til en varm Kollega – og så er vi nogle, der siger farvel til en Ven.
Det har vi det ikke så nemt ved.
For Bekendte har vi jo mange af – Kolleger har vi nogle af – men Venner …. Venner har vi kun få af. Og sådan skal det være. At være ven er noget eksklusivt – det er jo ikke Facebookvenner, vi taler om. Ingen har 4.000 Venner. Venskab bør ikke devalueres af Mængden – og jeg ranker Ryggen klædeligt ved Tanken om, at det er med Tryghed, at jeg ublufærdigt godt tør sige, at du var min Ven – og at jeg var din.
Venskab dør ikke – bare fordi Vennen gør det.
Jeg ved, at du ville ha’ ønsket, at jeg i dag sagde noget sjovt – at jeg på dine Vegne sørgede for, at vi alle sammen lo. Det ville jeg også ha’ ønsket. Men jeg er ked af det, Jesper – det kan ikke lade sig gøre. Jeg er ikke leveringsdygtig. Ikke i dag.

 Redningen ud af denne personlige Skrøbelighed er måske, at vi ved denne Mindehøjtidelighed ikke kan tillade os den Luksus kun at tænke privat – det har du selv sørget for. Du har for længst placeret dig som en væsentlig Faktor i vor nationale Identitet.
Det betyder noget for et Utal af Mennesker at måtte tænke: Jesper Klein er ikke blandt os mere.
Vort Land mangler nu i fortvivlende grad den milde Humanist, og Aviserne er svømmet over med Lovord. Det manglede bare andet!
Landet er fyldt med Komikere, men savner Humorister – nu står vi uden den største.
Fokus har i Pressen været rettet mod Børne-TV, Klyder og andet godt og sjovt – med rette! Vi ved det alle sammen, og jeg vil ikke fornærme dem, der er kommet her i dag ved at gentage eller fortsætte Opremsningen.
Men måske skulle jeg bruge et par Ord på, hvorfor du kom til at betyde så meget.  Det tror jeg faktisk gerne, at du ville ha’ mig til at sige noget om.
Det, du havde at byde på, var denne forunderlige Blanding af Intelligens og Poesi.
I dag havde du nok ikke fået lov.
For du har aldrig skænket Målgrupper en Tanke. Du har aldrig keret dig om, hvilket Segment du henvendte dig til. Du var universel.
Du er fra Tiden før Humor blev til Hån og Latter blev til Grin. Før 180 Graders Vendingen, hvor man byttede om på Betydningen af Afsender og Modtager. Du var aldrig i tvivl om, at alt, hvad der var værd at vise frem, opstod hos Afsenderen – det kom ikke ved at analysere Modtageren. Du så med både Undren og modvilligt Mismod, hvordan det stykke Værktøj, der efterhånden blev det vigtigste for Kulturlivets Beslutningstagere, var Leflen.
Kvalitet kommer fra Afsenderen. Ikke ved at tænke: Hvad vil de mon gerne ha’? Men ved at tænke, hvad er det, jeg brænder for? Hvad har jeg på Hjerte? Hvad er det, jeg synes er sjovt – spændende – vigtigt!
Derfor var det ligegyldigt for dig, om det var Børne-TV – Ungdoms-TV – Primetime for Voksne – Forsamlingshuset i Fjenneslev, Aarhus Musikhus eller Falconer Centeret.
Det, Jesper Klein fyldte vore Hjerter og Sind med, var det Jesper Klein fandt på.
Punktum.
Der havde ikke været nogle Regnedrenge forbi dit Kvistværelse på Ove Billes Vej og sætte Papir i din Skrivemaskine. Du var et kvalitativt Menneske, så Seertal var lige så irrelevante for dig, som Meningsmålinger er Gift for Demokratiet.
Denne Indfaldsvinkel holdt også efterhånden, som du i højere og højere grad blandede dig i den offentlige Debat. Dér begyndte du at møde Modstand. Hov! Den sjove Mand sagde noget! Det vakte Glæde hos mange – og – er jeg bange for – Mishag hos lige så mange. Det varede ganske vist lidt, før de opdagede det – Risikoen ved at være Humorist er, at Folk tror, at man laver Sjov.
Det gjorde du også! Men med Streg under Ordet ”også” – for du talte ofte samtidig om noget dybt alvorligt. For Humor og Alvor er ikke Modsætninger! Og fjerner man Humoren fra Alvoren og ta’r Alvoren ud af Humoren, risikerer man let at fjerne Intelligensen fra begge Dele.
Og det var ikke dit Ærinde. Du var hævet over Partipolitik og Hundeslagsmål – du var simpelt hen Humanist. Vi fandt det begge mærkeligt, at det kan bruges som en speciel Karakteristik at kalde et Menneske Humanist – når netop dét burde være Grundstoffet i enhver.
Du fik da også lov til at blive kaldt Pladderhumanist. Et Udtryk, der jo primært betyder, at den, der kalder andre sådan, ikke selv er Humanist.
Der er ikke Tvivl om, at da du forlod os, var du mest optaget af at tale imod Krig og for Fred. Og det fyldte dig med dyb Undren, at noget så selvfølgeligt ofte blev betragtet som kontroversielt.
Du var ikke kontroversiel – du var rettænkende.
Du havde faktisk et Valgsprog – som det sig hør og bør var det på Latin – men på dansk hed det: ”Intet uden Mildhed”.
Det forsøgte du at leve efter, for du trivedes ved Fornøjelighed – og Munterhed var altings Indgang.
Du skyede Konfrontationer – og når du alligevel især i de senere År ofte med Skarphed tog Bladet fra Munden, var det ikke, fordi du ville tale – men fordi du ikke længere kunne tie.
Og det er i Forlængelse af det, at jeg føler Forpligtelsen til ikke at lade den Rune, jeg – efter Evne – her i dag forsøger at riste over dig, blive tandløs og harmløs. Det ville være uværdigt.
Alligevel har jeg tøvet, før jeg skrev det, jeg nu kommer til – for noget så betydningsfuldt som denne Mindehøjtidelighed for dig bør ikke profaneres ved Politiseren. Men det ville være at svigte dig, dit Minde og det, jeg er stensikker på, at du gerne vil ha’, at jeg siger i dag, ikke at nævne din Sørgmodighed – ja, din Vrede – også dét – over at se dit og mit Land blive krigsførende. Og ikke mindst over Måden det skete på. Du havde aldrig troet det muligt, at Danmark skulle blive et Land, der i løbet af ingen Tid udviklede en Tradition for at gå i Krig uden at vide hvorfor.
Jeg siger det her i dag, fordi det lå dig på Sinde – og derfor bør det ikke negligeres.
Det er ikke sagt i Aggression – men i Sørgmodighed.
En Sørgmodighed, der hos dig også næredes ved den tiltagende Polarisering – Uforsonligheden – den voksende Fornemmelse af at være Vidne til en større og større Følelsesløshed. Du krympede dig, når du sad og så på den TV-Skærm, hvor du så ofte havde stået selv. For nu så du, hvordan det var blevet til national Underholdning at sidde i Sofaen og hygge sig ved at se på andre Menneskers Ydmygelser. Det havde du dog aldrig troet.
Du vendte dit Hoved bort i Skam over, at heller ikke du havde kunnet forhindre det.

 Alt dette optog og fyldte dig – men det gjorde dig ikke til et bittert og vredladent Menneske. Fordi du ikke kapslede dig inde – men sagde fra, når du talte til dem, der gad høre. Ingen Ølkasse var for ydmyg – intet Forsamlingshus for småt – og ingen Koncertsal for stor.
Og dit Sind lysnedes derved, for du fandt – som jeg – at når vi stod Menneske til Menneske, var det alligevel slet ikke så galt, som Medierne ellers lod ane. Anstændighed og Ordentlighed eksisterer stadig – det har bare lidt for længe været undervurderede Egenskaber.
Det var med Vantro, at du oplevede Ord som ”Kynisme” blive til positivt ladede Ord, der signalerede Succes og Handlekraft. Mens der hvilede et Skær af Dumhed, når man sagde: ”Han er lidt godtroende – hun er lidt letsindig – de er lidt naive.”
Hvad er der galt med, at tro godt?
Hvad er der galt med at ha’ et let Sind?
Og hvad er der dybest set galt med at være naiv? Det er da de Kynikere, der udnytter Naiviteten, vi skal være efter.
Og det var du.
Netop fordi du trivedes så godt i Fornøjelighed – Munterhed – menneskers Velbehag. Og ikke ville se det gå tabt.

 Før det kom til Hospital og Hospice var vi ude sammen for sidste gang – vi vidste jo ikke, at det var sidste gang. Den slags har vi ikke godt af at vide.
Landets Amatørteatre er jo nu begyndt at spille vore gamle Forestillinger. Vi var i sin Tid altid to Mand om 40-50 Roller – det var i høj Grad det, der skulle være det sjove. Nu gnider Amatørteatrene sig i Hænderne og siger: ”Nejjj, der er Roller nok til os alle sammen!”
De var altid flinke til at invitere os til Premieren. Sidste gang var i Begyndelsen af Sommeren. Og du nød det! Du sad dér ved siden af mig på Bænken, og vi hyggede os ved at høre vore gamle, tossede Replikker blive fremført loyalt og manuskripttro – langt mere end vi nogensinde selv havde gjort.
Bagefter gik vi i Tivoli og spiste Skipperlabskovs.
Og glædede os til næste gang.

 Så var det, at det for alvor gik galt. Og Afslutningen skete jo ikke pludseligt og uventet – vi vidste, hvor det bar hen, ikke sandt?
Men vi talte ikke om dét – det kunne vi alligevel ikke bære. Men næstsidste Gang jeg sad hos dig, tog jeg en dyb Indånding og gjorde det, vi ellers sjældent gjorde: lagde Blufærdigheden til side. Jeg tog mig sammen og fik sagt til dig, hvad du havde betydet for mig. At mit Liv havde været et andet uden dig. – Og en hel del andet, der også skulle siges.
Du havde ikke Kræfter til så mange Ord – men du smilede.

 Tænk, hvis jeg ikke havde turdet alligevel! Tænk, hvis jeg ikke havde fået det sagt!
Så havde jeg været nødt til at sige det her i dag – og det havde battet så lidt. Du ville ikke ha’ kunnet smile.
For skønt du for mig er en stadig eksisterende Faktor i mit Liv – så er Kommunikationen nu blevet ensrettet. Du taler stadig til mig – og jeg lytter, Jesper! – men jeg må med Afmagt se i Øjnene, at jeg ikke længere kan tale til dig.
Et af de evige Spørgsmål lyder: Er der et Liv efter Døden?
Det Spørgsmål er nemt at svare på: Selvfølgelig er der det. Ingen går gennem Livet uden at smitte af på andre – påvirke og ændre andre Menneskers Liv. Og når vi selv er væk, er disse andre der stadig – som vi var med til at forme dem.
Du blev selv et andet Menneske, fordi Lykke var til. Og da Lykke forlod dig, var du det Menneske, hun stadig var en del af. Nu er det dig, der er borte, men Sebastian står her, Alexandra, dine Børnebørn – de vigtigste.
Men også alle vi andre.
Jesper, du ved godt, at jeg vil aldrig kunne foretage mig noget, skrive noget, ja, optræde med noget, der ikke ville være blevet anderledes, hvis du ikke havde været.
Jeg ville ikke kunne tænke, som jeg gør i dag og i morgen, hvis vi to ikke havde udvekslet Tanker.
Vi Mennesker puffer til hinandens Liv – og Puffene er der stadig, når vi selv er borte.
Lige om lidt bærer vi din Kiste ud.
Men dit Vid, din Indsigt, din Glæde, dit lidt vemodige Smil – alle de Aftryk du har sat – bli’r tilbage hos os. De forsvinder ikke herfra.
Det ville ikke være til at bære.
Det er jeg glad for.
Farvel du!
Jeg savner dig, Jesper.
Så det er godt, at du ikke er væk.

MOGENS OG MAHMOUD

UDKOMMER NU OGSÅ PÅ FRANSK OG ITALIENSK

Denne bog er blevet til på en lidt usædvanlig måde: Den startede som en teaterforestilling – læs derfor også under rubrikken TEATERSCENEN – og forestillingen inspirererede forfatteren til at brede historien ud, tilføje personer og locations, skrive fortællingen om på mediets præmisser og lade den blive til en selvstændig bog.

MOGENS OG MAHMOUD er historien om et utilsigtet venskab.
Hvad nu hvis en dansk muslim med mellemøstlige rødder pludselig var nødt til at have sin pæredanske chef boende i sin lejlighed på 7.sal i Avedøre?
Mahmoud er IT-nørd, Mogens er revisor med slips i neutral farve. Hertil kommer en lidt firkantet fiskeeksportør fra Hirtshals og hans medbragte kone samt en ung kvindelig fysioterapeut, en columnist og ikke mindst imamen fra Brønshhøj. Med dette brogede persongalleri samlet i den lille lejlighed på 7.sal er der lagt på til en politisk komedie, som også viser sig at være en varm kærlighedshistorie. MOGENS OG MAHMOUD er en menneskelig fortælling om, at vi uanset tro, tradition og kultur er lige så ens, som vi er forskellige.
Læs resten

JAKOB

Romanen er baseret på de to tidligere romaner Imaqa og Den skyldiges uskyld.

Det er så blevet til historien om den grønlandske dreng, Jacob, der bliver sendt et år til Danmark for at blive dansk. Det blev han vel aldrig – men hvad blev han så? Jakob kommer tilbage til den lille bygd – og må bruge resten af sit liv på at blive sig selv. Og måske finder han først endeligt fodfæste som voksen på den anden side af jordkloden, hvor mødet med kærligheden gi’r ham troen tilbagepå, at verdener kan være forskellige, men mennesker er ens.

Vi andre kan så fundere på, om meget af vores nutidige verdens terrorisme, i alsin gru, alligevel bunder i den pureste hjærtets renhed.

Læs resten

BANKRØVER BLUES

– alvorlig, humoristisk roman af Flemming Jensen

Er ondt altid så forfærdeligt ondt – og hvor god er godheden? Hvad nu hvis magt kan redde verden – bør man så ikke søge den? Har oprindelige folk lov til at tage resten af verden som gidsler for at kunne fastholde en museal tilværelse? Er der plads til en død statsminister i en tønde til opsamling af regnvand? Og hvor gør man i givet fald af tønden?

Læs resten

JENSEN OG KLEIN I KLOSTER

Af Claus Ib Olsen

Jensen og Klein på dannelsesrejse

Turen går til Rom og Syditalien, og undervejs bliver der bl.a. snakket om forskellen mellem politikere som Berlusconi, Fogh og Obama,, finanskrisen, globalisering, H.C. Andersen, siesta, danske guldalderkunstnere, det italienske måltid og kongehuset.

Vi hører om et besøg hos en italiensk slankeguru, gastronomi og feminisme og hospitalsoplevelser, men vi stifter også bekendtskab med Amalfikysten, Villa Cimbrone, det tidligere nonnekloster San Cataldo, Napoli, italienernes tegnsprog, camoraen, pizzaen … og livet i al almindelighed.

JENSEN OG KLEIN PÅ PILGRIMSREJSE

Af Claus Ib Olsen

Duoen Flemming Jensen & Jesper Klein -præsentation turde være overflødig – har været på pilgrimsfærd til en forladt engelsk badeby uden for sæsonen! Med England som kullisse har de to folkekære humorister kastet sig ud i samtaler om både dette og hint.
de taler naturligvis om de engelske omgivelser: om englændere, publiv, engelsk humor og mad, om teater i London m.m. Men nok så vigtigt kommer de også ind på mange års venskab og arbejde, der bl.a. har resulteret i stykker som Gøngehøvdingen, Jorden rundt i 80 dage og Ti mord på to mand. De taler om alder, piller og kosttilskud; om teater, film, tv og stand-up. Og naturligvis falder der også nogle skarpe politiske kommentarer om tidens tankegang.

Jensen & Klein på pilgrimsrejse er en morsom bog om både lette og tunge emner. En bog med både vid og bid.

DEN SKYLDIGES USKYLD

Den Unge gønlænder Jakob tager til Bali som en del af et dansk filmhold, der er sendt ud for at lave rejseprogrammer til tv. Jakobs sind er formørket efter en frygtelig hændelse i barndommen, men da filmholdet kommer til den lille balinesiske landsby Petitenget falder han til ro og finder glæden. Her her finder han den store kærlighed i skikkelse af en ung balinesisk kvinde. Men han møder også en gruppe lokale terrorister, der vil redde øen fra den ødelæggende masseturisme. Lige under overfladen lurer katastrofen.

LÆS MERE

REVISOR NIELSEN

-…OG PÅ DEN 8. DAG SKABTE HAN EN REVISOR
-ET STED PÅ SJÆLLAND EKSPLODERER EN GRIS
-DEN POLSKE LUDDER VENDER TILBAGE
-BØSSEN I BAGGÅRDEN

En romantisk folkekomedie om actionhelten Nielsen, en ganske almindelig revisor, der står af ræset og på livet.

Revisor Nielsen kvitter hus i Villabyerne og job i estimeret revisionsfirma for at flytte ind i et tidligere bordel på Nørrebro – fast besluttet på at blande sig i det brogede lokalmiljø – også kendt som Nørrebronx. Iført hjælpsomhed og cottoncoat mænger han sig med kvarterets sprælske persongalleri og får nogle krogede skæbner rettet ud undervejs.

LÆS MERE

IMAQA

En fortælling om en dansk skolelærer, der kaster sig ud i det ukendte og møder kærligheden. Kærligheden til Grønland, til menneskene dér, til livet og ikke mindst til hende, der hævet over enhver tvivl er kvinden i hans liv. “”Bogen handler om en ydmyg dansker, der indser, at hans egen kultur er kantet og kluntet – og at de såkaldte primitive folk jo netop er alt andet end det . Flemming Jensen har fået en imponerende debut som romanforfatter.”” – B.T “”En solstrålehistorie – med ikke så få skyer på himlen. Historien om en mand, der finder sig selv, sin kvinde, sit (ud)sted på Jorden . Og Flemming Jensen fortæller den godt – der er flugt over feltet og smæk for skillingen.”” – Berlingske Tidende “”En roman fra Grønland, hvor humor og alvor hører sammen, og svaret på mange spørgsmål er ímaqa. Måske.”” – Kristeligt Dagblad “”Det gør både godt og ondt i hjertet at læse Flemming Jensens utroligt indlevede roman om livet i Grønland.”” – Ugebladet Søndag

Læs resten

DE DANSK VESTINDISKE NISSER

De tre dansk-vestindiske nisser, hr. Krøjs, hans kone Jane og lille Thomas, blev forladt af danskerne i 1917 og har derfor ikke smagt risengrød i 80 år! Men nu har nisserne mistet tålmodigheden og er taget til Danmark i jagten på den hellige grød. Her møder de opportunistiske politikere, filosofiske tv-kokke, berusede roligans og mange andre danske borgere, der vækker nissernes forundring over Danmark.

En underfundig fortælling i julekallender størelse om tre nisser der rejser fra de vestindiske øer til Danmark for at genfinde risengrøden, som danskerne tog med hjem da de solgte øerne i 1917.

LÆS MERE

DEN SURE HUMORIST

Morsom og provokerende debatbog om danskernes noder og unoder og humorens væsen.
Skuespilleren og Forfatteren Flemming Jensen (f. 1948) angriber i en række små artikler, tendenser i dagens Danmark som han ikke bryder sig om. Det er f.eks. mediernes og politikernes tendens til at følge flertallet, hvilket resulterer i en dyrkelse af det overfladiske og ligegyldige, frem for kvaliteten.

BEVE TIL MOGENS

Forfatteren/skuespilleren har skrevet breve hjem til sin hund Mogens fra rejser til forskellige steder i verden. Gensynet er glædeligt : den småfilosofiske humor, de tørre konstateringer og den naive fortællerstil: Vi læssede slæderne ved daggry; Påske i Sevilla; Nutår i Suditalien; skotsk fodbold; We Apologize for Any Inconvinience; En skæbne på Manhattan; Bibliotikaren på Veligandu; den islandske figter i Thisted; Kunsten i Prag.

CAUSERI – STAND UP CLASSIC

Hvad er der inde i det dumme svin?.

Det er nok mindre åleglat – men det er hverken mindre politisk, mindre satirisk eller mindre morsomt. Hvor man i dag diskuterer humorens grænser, siger denne forestilling helt klart: Intet er for stort til at blive behandlet humoristisk. Drivhuseffekten, globaliseringen, terrorismen, Irak krigen, De Forenede Bryggereiger…. det er alt sammen – alt det store og uoverskuelige. Og det nære, der trænger til at vi ser på det fra nye vinkler.

Læs resten

RISIKOEN VED AT VÆRE HUMORIST ER AT FOLK TROR, AT MAN LAVER SJOV

Om humoren som er en vigtig forudsætning for nuanceret kommunikation.
I foredrag fortæller Flemming Jensen, at der står al for stor respekt omkring folk, der er i dårligt humør – de betragtes som seriøse debattører, der bør tages alvorligt. Hvorimod der trækkes på skulderen af folk, dersiger nøjagtigt det samme – men har intellektuelt overskud til at tilføje humor.

BOOKING 

INTERVIEW TIL POLITIKEN

28/8 2012

Overgår virkeligheden fiktionen når vi ser på de seneste ‘politiske sager’ i Danmark. Hele forløbet omkring Henrik Sass, PET og de påståede rockere- forbindelser. Lækagerne i sagen om Stephen Kinnocks skattesag. Statsministerparrets læserindlæg om homorygter osv.?
På ingen måde.
Da vi for ti år siden opførte forestillingen ”Spindoctor” på Nørrebros Teater – og viste hændelsesforløb, der fuldstændigt matchede nutidens virkelighed – vidste halvdelen af landets befolkning ikke, hvad en spindoktor var. Anmeldelserne var os venligt stemt – man havde moret sig glimrende, fandt forestillingen interessant, ”men så galt stod det da forhåbentligt ikke til”. Sagde man dengang – for man syntes nok, at vi strammede den. Men det kom det at passe!
Så man kan sige meget om satire – men det hjælper ikke.
Læs resten

INTERVIEW MED FLEMMING JENSEN

August 2012

Da Flemming Jensen boede i Grønland, knækkede han kirkens flagstang med sin hundeslæde så mange gange, at man til sidst måtte flytte den. Til gengæld lærte han rigtig meget om glædens kraft – om gensidig tillid og om trangen til at le ad de ting, vi ellers risikerer at skændes om.
Både som grødnissen Lunte, som revisoren Mogens (med slips i en neutral farve) og som Angela Merkel i årets Sønderborgrevy udlever Flemming Jensen sine drømme om at få danskerne til at le. Og det er faktisk en alvorlig sag…
Læs resten

NISSEBANDEN

Julemanden har tabt sit gode humør. Agent A38 sætter Nissebanden (Lunte, Gemyse, Pil, Skipper og Hr. Mortensen) på sagen. De skal finde de fire ting – julemandens gode humør består af:

* En fryd for øjet
* En kildren i næsen
* En liflen for øret
* En rislen ned ad ryggen

Tingene går ikke helt som smurt. Den hemmelige mission er i overhængende fare, da flaskeposterne forsvinder. Hvem opsnapper flaskeposterne? Hvad har de opdaget? Hvor er Lunte?

Julemanden ankommer, men må han tage tilbage med uforrettet sag. Lykkes missionen for vores helte, eller bliver de overflyttet til afdelingen for vatnisser? Er ansvaret, der hviler på deres skuldre, for stort?

Finder Julemanden sit gode humør?

Læs resten

NISSEBANDEN I GRØNLAND

Legenden lyder: En gang skal 2 funklene stjerneskud støde sammen med sådan en kraft at himmelhvælvet lader polarnatten springes af lys og ud af dette lyshav vil 2 stjernesten styrte mod jordkloden og dumpe ned i ødemarken, hvis du finder de 2 stjernesten og slår dem mod hinanden, vil du vælge stenens kraft, og så kan du ønske dig alle de ting du vil, hvis du vil, for det kan let gå galt. Julemanden sender en gås med brev om at han tager ud at leder efter stenene, og nissebanden skal lave julegaver til alle børnenene. I Holme Olstrup er der en mand ved navn Fiffig-jørgensen (Christoffer Bro) som vil have at julemanden flytter til byen. Han tager alle julemandens breve. A-38 (Hans Dal) får sendt brevene op til nissebanden i grønland, hvor de laver nogle af gaverne men de er lidt bagefter. Puk (Ann Hjort) finder stjernestenene men i starten ved de ikke det er dem, da de så finder ud af det vil de lede efter julemanden men Fiffig Jørgensen tager stenene og tryller sig om til at være julemand. Det går dog galt for ham og han afleverer stenene til nissebanden. De når at finde julemanden inden jul og han får lavet stenene om til stjerner igen.

Læs resten

NISSERNES Ø

Nissernes Ø er den tredie og sidste julekalender om Nissebanden, og den blev sendt første gang på DR i julen 2003. Til jul er der igen gang i den på Nissernes Ø, hvor den vil blive genudsendt.
Lige som i de foregående julekalendere har man valgt at dele den op i 24 afsnit, da det jo så passer med antallet af juledage i december op til juleaften.
Historien flyver os rundt mellem de tre smukkeste steder i verden: Grønland, Holme Olstrup og… De Dansk Vestindiske Øer.

Læs resten

TO GANGE GANSKE FORNØJELIG SKETCH

Den store butikssketch – med Søren Østergård
– den klassiske skech udsat for synkroniseringsbesvær.
Timing er nøgleordet…


Det intelligente interview – med Bille August
– det ER en sketch! Det er!!! I sin tid eksploderede aviserne med protesterende læserbreve, og man måtte lægge sandsække rundt om TV-Byen, fordi seerne troede, at det IKKE var en indøvet parodi. Den dag i dag stiller Jensen sig totalt uforstående over for reaktionen. Hvis man ser rundt i dagens medieverden, kan ingen hævde ikke at være blevet advaret …

MIN BARNDOMS JUL

 

 

 

Hør om Flemming Jensens Jule aften

MOGENS & MAHMOUD

Folketeateret 2012

Forestillingen er helt nyskrevet, men tanken opstod ud fra den gamle film ”The Odd Couple” med Jack Lemmon og Walter Matthau (herhjemme hed den ”Hvem støver af?” og var med Ulf Pilgaard og Claus Ryskjær). En helt igennem ufarlig historie.

Læs resten

Vejledning i Sælfangst

Flemming Jensen arbejdede som lærer i Nunarqarfik, et udsted i Grønland, fra 1973-1975. I Vejledning i sælfangst beretter han med megen humor om sit liv og færden blandt grønlændere. Og om bl.a. slædekørsel og forsøg på sælfangst.

“Denne bog er så sjov, at man beklager at den er så lille. Så man læser den hurtigt en gang til med samme festlige resultat.”
-Kjeld Rask Terkildsen, Berlinske Tidende.

“en serie forrygende morsomme beretninger om oplevelser i Nunarqarfik blandt fangere og andet godtfolk … Den er meget morsom”
-Jyllands-Posten 

Hør lektion et, to og tre i sælfangst

SPINDELVÆV

Det Kongelige teater 2007

– er noget underligt noget. Dybt organiseret – sådan ser det ud. En master-plan udtænkt af en stringent hjerne. Et regelmæssigt mønster, hvor vævet opstår og bli’r til et klart og overskueligt mønster.
Og dog bygger det på tilfældigheder. Fordi det opstår ud fra de givne omstændigheder, når spindet skal spindes: Hvor langt er der mellem de to gaffelgrene? Hvor stort er udhusets udhæng? Hvad er vinklen på statstjenestemandens albueled?

Læs resten