EBBE KLØVEDAL REICHS DEMOKRATI-STAFET

Flemming Jensen modtog i 2006 Ebbe Kløvedal Reichs demokrati-stafet fra Niels Hausgaard, som fik den i 2005.

Flemming Jensen har ved siden af sit humoristiske virke også forfulgt en samfundsengageret linie, men du kan læse hele Niels Hausgaards overrækkelsestale nedenfor.


Niels Hausgaards tale til Flemming Jensen i forbindelse med videregivelsen af Ebbe Kløvedals Reichs demokratistafet på Vartov i dag den 5. juni 2006.

Der findes æresbevisninger, man ikke ønsker.
Der findes medaljer, man ikke vil bære.
Og der findes klapsalver, der gør én trist.

Jeg blev den første, der modtog Ebbes Demokratistafet.
Jeg føler mig priviligeret, glad og ydmyg.
Dens idé er begavet og har stort format som Ebbe selv.
Den er, også som ham, en anklage mod den voldtægt,
demokrati og ordentlighed udsættes for i stigende grad.

Jeg forpligtede mig til at gøre noget.
Til at deltage i noget der fremmer formålet.
I den forbindelse deltog jeg i et møde i Sønderborg.
Jeg havde 40 i feber og en hjerne der stod helt stille.
Det rykkede ikke meget.
Jeg håber, at jeg gennem mine mere end 60 koncerter i år
har bidraget, så jeg alligevel har opfyldt min forpligtelse.

I min egenskab af stafet-indehaver,
var jeg med til at udpege min efterfølger.
Et navn blev nævnt, som alle med det samme kunne tilslutte sig.
Det var som om det bare ventede på at blive nævnt.

Han er svær at sætte titel på.
Skuespiller, forfatter, entertainer, sælfanger….
Det hele er rigtigt nok, men ikke helt dækkende.
Man kan læse, at hans særkende er,
at han kombinerer den rablende, livsglade humor med substans.
Det skal handle om noget.
Den klukkende latter skal være vedkommende,
og det bli´r den så.

Han er produktiv som få.
Går man ind på nettet og søger på hans navn,
er det helt vildt, hvad der kommer frem.
Og det er ikke så lidt, han har begået.
Jeg stødte på ting, jeg intet anede om.
Og jeg har endda fulgt med, synes jeg.
Jeg er kulturelt interesseret, men kendte f.eks. ikke:

En sommerføljeton fra Nørrebro i fire dele:

1. … og på den 8. dag skabte han en revisor.
2. Et sted på Sjælland eksploderer en gris.
3. Den polske luder vender tilbage
4. Bøssen i baggården.

På nettet måtte jeg sande, at han har en del navnebrødre.
Jeg var langt inde i en beretning om hans meriter som travkusk.
Det lød ikke urimeligt.
Hundeslæde har han da kørt.
Så dukkede der et billede op af en tynd, grim mand.
Det var ikke ham.

Et sted stod der, at han er borgmester i Bramsnæs Kommune.
Det overraskede mig, men igen afviste jeg ikke noget på forhånd.
Jeg tænkte: Hvorfor egentlig ikke?
Så var det, der stod, at han er valgt af Venstre.
Det lød lidt langt ude.

Han har angiveligt også en hjemmeside der udelukkende
beskæftiger sig med Kronborgs historie og Kalmarunionen.
Her er jeg i tvivl – jeg må spørge ham.

I et interview i forb. med Lets Kick Ass! på Nørrebros Teater,
siger han:
Det her er ikke et spørgsmål om højre og venstre.
Det er derfor, vi ikke vil have, at det bli´r kaldt politisk teater.
For det er jo teater, der forfægter et bestemt politisk mål.
Hvis man skal sige noget, så er det moralsk teater!

Med udgangspunkt i SPINDOCTOR, ser han med humoristens øjne på:

“… vor markedsøkonomisk drevne nutid, der i så høj grad lægger vægt på præsentationen frem for substansen.
Indpakningen er blevet vigtigere end produktet.
Omstændighederne ved en ting er blevet vigtigere end tingen selv.
Image mere betydningsfuldt end indhold.
Politikerens TV-tække tæller mere end hans budskab.
Meningsmålinger bestemmer politikken.
Markedsføring sluger en stadig større bid af kagen.
Vi ligger på maven for image og trends.
Og ministerens spindoctor har større indflydelse end ministeren.
Alt sammen udtryk for hulheden i Det Substansløse Samfund –
og alt sammen inderligt overflødigt!”
“Glæden, derimod – naiviteten, godtroenheden, letsindigheden –
alt det bør vi hylde og fremme.
I øvrigt bør folk der elsker røde pølser og respekterer lovgivningen –
forskånes for at få at vide, hvordan begge dele bli’r til.”

Det er i manges øren kættersk tale.
Og så i en tid, hvor det gamle ord om,
at det kun giver en stakket varme, når man tisser i bukserne,
bliver mødt med en opfordring til at nyde det, sålænge det varer.

Det giver håb, når landets måske morsomste mand,
og måske skarpeste hjerne
har mod til at tale om f.eks. moral.
Nærmest som om det er helt naturligt.

Stafetmodtageren forlanger substans.
Han taler imod det letkøbte og smarte.
Han forfærdes over den tiltagende hulhed i samfundsudviklingen,
en udvikling vi selv tillader pga. vores tiltagende ligegladhed og afmagt.
Han er en vigtig mand for demokratiet i Verden.
Vigtigere end Bush og alle hans venner tilsammen.
Hans humor er unik, og han forstår at bruge den.
Ikke nok med det, han har også modet til at lade være.
Demokrati skal indføres på ny hver dag,
og her til fungerer latter bedre end våben.
I latteren bliver vi bløde og kan ændre form og farve.
I vreden og fornærmetheden størkner vi.
På sin vis er han en farlig mand, og gudskelov for det.
De ufarlige kommer så nemt til at gå i ring, uden at sætte spor.

Jeg må bede Flemming Jensen komme op og modtage
Ebbe Kløvedal Reich´s Demokratistafet.

Som du vil kunne læse, er den nok en påskønnelse af,
hvad du har gjort.
Den er dog mest ment som en anspore til at fortsætte.
Tillykke.


BILLEDER FRA OVERRÆKKELSEN


MERE OM DEMOKRATISTAFETTEN