DET MÅ IKKE HEDDE REVY!!!

DET MÅ IKKE HEDDE REVY!

en munter forestilling om den danske revy

SE OGSÅ LINK: www.dk-turneteater.dk

”Er revy fint? – Er revy kultur? – Er revyen stueren?”
Den slags spørgsmål stilles nu og da på avisernes kultursider – i øvrigt ofte af folk, der ikke har set en revy.
Spørgsmålene er lige så irrelevante, som når man spø’r ”Er teater kedeligt?”.
Noget teater er kedeligt – noget er det ikke. Det samme med revyen. Somme tider lykkes vi – andre gange ikke. Det er den slags, der hedder liv.
Men at revyen har en lang historie bag sig og er en indiskutabel og væsentlig del af den kulturelle fællesnævner, man så flittigt kalder danskhed – det er ubestrideligt.

Så i denne forestilling har tre af landets mest garvede og glade revyfolk sat hinanden stævne for at hylde den danske revy.
Flemming Krøll, Leif Maibom
og Flemming Jensen
har sat en forestilling sammen, hvor vi kommer igennem revyens forskellige genrer og virkemidler. Utallige numre fra bindes sammen, så kavalkaden af smil, latter og underfundighed bli’r til en slags Vejledning i REVY.
Det er i revyen, at satiren har overlevet attentaterne fra TV, der ellers ville ha’ haft held til at udslette begrebet. Og så er der alt det andet, hvor vi ikke har det fjerneste imod bare at sige noget sjovt, så folk må gå for tidligt hjem af grin. Selv den klassiske og ukomplicerede skrald-latter tages der bad i.
Ægthed findes under begge betegnelser – og det gør forlorenhed også.
Hvornår er det kunst – og hvornår er det plat?
Den evige diskussion om kulturens mange ansigter – om snobberi – om plattenslageri – er det landskab, vi bevæger os i.

Nu er revyen ude i teaterforenings-sammenhæng – så nu må vi forsøge at ta’ os sammen! Men det bli’r det ikke finere af – for latteren er stadig ærindet! Forestillingen er tænkt som et forsvar for den humor, der har nægtet at blive til hån – har røde kinder og hjertet med – og som har frasagt sig brugen af teflon.

Og så må det måske alligevel godt hedde revy …