Fandens til fangstmænd!

Fandens til FangstmændFRA EN TID, HVOR MÆND VAR MÆND – OG KVINDER VAR VÆK.

UR-PREMIERE
over JØRN RIELs skrøner fra Nordgrønland

For første gang nogensinde ses hans barokke og livsbekræftende humor på en teaterscene.

Latteren, poesien, tankerne og løgnehistorierne er rystet sammen til én handling, der har noget på hjerte.FLEMMING JENSEN har skrevet forestillingen ud fra Riels figurer og univers, så skrønerne er blevet til skrønen.

WAAGE SANDØ OG FLEMMING JENSEN HAR ALDRIG SPILLET SAMMEN FØR. Nu spiller de to fangstmænd, der er sammen 24 timer i døgnet i en forblæst hytte i den nordgrønlandske vildmark…

ANMELDER-CITATER:
”Det går strygende. Gemytligt og muntert – publikum morer sig strålende”
– Berlingske.
”Komedie med dybde” – Nordjyske
”En underholdende komedie med nyt og originalt indhold.” – Jyllandsposten
”Waage Sandø skaber et rigt nuanceret portræt af Fjordur med bedårende humør og humor.” – Nordjyske
”Flemming Jensen i sin glansrolle som den underspillede og finurlige Herbert” – Jyllandsposten
”Eminent skuespil trommede over scenen” – Nordjyske
”Der er til både hjerte og hjerne!” – Publ. Kbh

… PLUS HELE 6 ISBJERGE I ARKTISKE ANMELDELSER!

BAGGRUND – JØRN RIEL – PRESSEBILLDER – BROCHURE

Karakterskuespilleren møder komikeren – eller er det omvendt?

waage
Det er sådan set et sammenrend af Kaj Holger fra Krøniken, IP fra Rejseholdet, Werle fra Det Kongeliges Vildanden, der pludselig står over for nissen Lunte, Jensen tonajt og den kyniske Spindoctor. Waages seneste roller på turné har været i DEN INDBILDT SYGE og KVARTETTEN – Flemmings har været i MOGENS OG MAHMOUD og JAVEL, HR. MINISTER.
Mest af alt vil man for første gang møde de to fangstmænd FJORDUR og HERBERT – der ikke kan huske, hvornår de sidst var i bad. Eller hvorfor …
plus den uheldigvis væsentligt yngre mand PETER ZANDERSEN
og ikke mindst kvinden … METTE MARCKMANN
Nina Schiøtz’ scenografi tager os fra den klaustrofobiske fangsthytte ud i den storslåede grønlandske natur – og Lars Knutzons instruktion sørger for, at der er skægt i hytten.

METTE MARCKMANN

Mette 2– uddannet på Statens Teaterskole og er nu en af vore dejligste og mest benyttede skuespillere – fra film, tv, teater, revy og cabaret – fra “Far til Fire” til “Forbrydelsen” – fra Folketeatret til Odense og Nørrebro Teater – fra revyerne i Sønderborg, Nykøbing F., Dragsholm og Esbjerg – og ikke mindst i utallige cabaret’er på satirens og nærhedens arnested – Cafe Liva. Sommeren 2014 “Revyperler” landet rundt.
Og nu er der så et par FANGSTMÆND, der har kastet deres kærlighed på hende. Og glæder sig til, at den bli’r gengældt.

PETER ZANDERSEN

PeterZandersen– vil for mange være et ukendt navn – men den slags kan jo også være en lettelse.
Uddannet på Odense Teaterskole 2012, men har allerede nu været med i flere spillefilm end Flemming Jensen. Haft roller i kortfilm og tv-serier, samt spillet adskillige teaterroller – primært på Odense Teater. En rigtig spændende skuespiller – men i følge hans to mandlige kolleger generende ung.

FORFATTEREN

Riel
JØRN RIELs forfatterskab er velkendt og begrænser sig ikke kun til Grønland. Men hans 24 skrøner er nærmest blevet folkeeje – og kan nu for første gang ses på scenen. De genudgives netop i efteråret 2014.
Jørn Riel har et omfattende forfatterskab bag sig, og er en anerkendt og skattet forfatter, der er oversat til 19 sprog. Han hævder ligefrem at være glad for, at det er Flemming Jensen, der skal bearbejde hans værk. Men ellers er han faktisk ikke tabt bag en vogn.

”DET DANSKE AKADEMIS STORE PRIS” 2010 – ”DE GYLDNE LAURBÆR” 1995

 HANDLINGEN

– en fortælling hvoraf man får et smukt ansigt.

FJORDUR og HERBERT er to garvede fangstmænd i 1950’erne i det nordlige Østgrønland. De ernærer sig ved fangst af sæl, isbjørn, snehare, polarræv og andre skindbærende dyr, der kan gøres i penge. De to ældre fangstmænd er i gang med at overvintre alene i fangsthytten ved det lille sund neden for bræen – det er tredje vinter i træk, fordi det årlige skib fra Danmark er udeblevet.
Som med livet og tilværelsen i det hele taget, er der jo ikke andet at gøre end at vænne sig til det. Men de har begge det problem, at den anden uheldigvis er idiot. Alligevel sidder de så dér med alle deres længsler efter alt det, de har valgt at forlade – og som nu kun eksisterer i deres drømme. Altså, de dage hvor de gider drømme.
En mandeverden – ikke noget pynteri, ikke nogen kvinder, ikke noget stads, ikke noget snot! Tak!
Rå, to-dimensionale typer med et følsomt sind – alt det stof særlinge er skabt af. Og som skaber skrøner.
To mænd overladt til sig selv og hinanden – den slags skaber venskaber, afsky og humor. Forunderlige episoder – man kan skændes om en teske! Det er så yndigt at følges ad – men KUN for to, der gerne vil sammen være.
De priser sig lykkelige for at være langt væk fra alt det, de drømmer om. Ellers ku’ de jo ikke nøjes med at drømme …HytteMen HUN er der alligevel hele tiden – kvinden, naturen, det uberegnelige og ukontrollable. Eller er hun? Er den ene af dem fuld af løgn, eller stod HUN der faktisk lige før? Kan det svare sig for rigtige mænd at kæmpe om at gøre kur til en, der måske slet ikke er der? På den anden side set – gi’r det mening for et tænksomt menneske at bygge sit liv på andet end uvisheden?
Så kommer han – DEN UNGE MAND.
LASSELILLE kommer med al sin ungdommelige kækhed som en kile ind i den lille hytte og skaber både konkurrence og sammenhold. For hva’ fanden bilder han sig ind? Han bilder sig faktisk en hel del ind … i starten. Et trekantsdrama for fire nord for polarcirklen – sjovere bli’r det ikke! For tilskueren, altså. Det kan godt være, at kvinder ikke er perfekte, men de er det bedste bud på det andet køn, Fjordur og Herbert kender. Dengang hed det ikke at score – men at trække rejsegrammofonen op og spendere en -78’er med ”En spillemand snapped’ fiolen fra væg” …. udenfor hyler nordenvinden, og isbjørnen spidser ører. Men hvad nytter det hele, hvis HUN ikke er der – eller hvis HUN er der, og Lasselille også er der?
”Gider du række mig lidt kogt hvalros-luffe?”

WAAGE SANDØ

waage

har en mangeårig karriere som teaterdirektør – han har spillet store roller på vore største teatre, og der er næppe den tv-serie, hvor Waage ikke er på rollelisten. Her kan han opleves for fuld skrue i et splinternyt makkerskab. Grønland, fangst, midnatssol og en lang vinters mangel på kvinder er for ham helt nyt land. Og han glæder sig!

FLEMMING JENSEN

har aldrig været direktør for noget overskudsgivende – men vil så gerne spille sammen med Waage Sandø. For det har han aldrig prøvet før.
Ud over revyerne og tv-shows og julekalenderne har Flemming i den sidste halve snes år været en af vore mest spillede dramatikere. Grønland, fangst og midnatssol
får hans hjerte til at springe et slag over, så han slet ikke opdager manglen på kvinder.

FANDENS TIL FANGSTMÆND!
af Flemming Jensen

over JØRN RIELs skrøner fra Nordgrønland

WAAGE SANDØ & FLEMMING JENSEN
Mette Marckmann – Peter Zandersen

Scenografi: Nina Schiøttz                                   Instruktion: Lars Knutzon

KOMEDIE

FRA EN TID OG ET STED, HVOR MÆND VAR MÆND – OG KVINDER VAR VÆK.

FJORDUR og HERBERT er to garvede fangstmænd i 1950’erne i det nordlige Østgrønland. De ernærer sig ved fangst af sæl, isbjørn, snehare, polarræv og andre skindbærende dyr, der kan gøres i penge. I en fangsthytte midt i vildmarken sidder de med alle deres længsler og drømme. Altså, de dage hvor de gider drømme.
For HUN er der alligevel hele tiden – i naturen, i deres sind, i deres skænderier.
Som målet for to følsomme sind med alt det stof, særlinge er skabt af.

Og som skaber skrøner – venskab, fjendskab og morskab.
Så kommer han – DEN UNGE MAND.
Fy for pokker! Og dog ….
Et trekantsdrama for fire nord for polarcirklen – sjovere bli’r det ikke! For tilskueren, altså. Og udenfor hyler nordenvinden … ”Gider du række mig lidt kogt hvalros-luffe?”

EN UR-PREMIERE, hvor Jørn Riels barokke og varme skrøner for første gang ses på en dansk teaterscene. NYSKREVET DANSK DRAMATIK med afsæt i et forfatterskab, der har modtaget både De Gyldne Laurbær og Akademiets Store Pris.

FOR FØRSTE GANG ses Waage Sandø og Flemming Jensen i samspil.
Det gør Mette Marckmann og Peter Zandersen også – men de har næsten ikke ku’ nå det før.

isbjørn

Det er her, det sner!