The Sunshine Boys

Humoren har også sine klassikere – og Neil Simon’s The Sunshine Boys er en af de mest berømte. Og sjoveste. Forestillingen har lige lagt Londons West End for sine fødder – og sidste år slog den sig løs i Los Angeles, hvor duften fra Hollywoods frikadeller er mærkbar.
Filmversioner med folk som Walther Matthau og Woody Allen har været store successer.

Kort sagt: LATTEREN har runget i årevis kloden rundt – og nu bli’r den igen også hørbar her i landet. Med humoristens øjne er gnavpotter guld!
En etableret komikerduo -The Sunshine Boys – har et livslangt samarbejde bag sig. De sidste mange år udviklede samarbejdet sig nærmest til had, og de vekslede ikke så meget som ét ord uden for scenen. Nu har Willie og Al for længst trukket sig tilbage og har ikke set hinanden i 10 år.
men –
Fjernsynet vil lave en udsendelse, hvor man viser nogle af »de store gamle«. Tilbuddet er fristende – af flere grunde – og Willies niece er agent og presser på. Der er ingen vej udenom: De må arbejde sammen igen – bare for én aften!

Programsunshineprogram_1

Anmeldelser

komikkens-knotne-kumpaner

JYLLANDSPOSTEN

Henrik Lyding:

The Sunshine Boys

Waage Sandø fejrer sit 50-års skuespillerjubilæum med en pragtrolle. Og han spiller den prægtigt. En kolerisk gammel skuespiller, Willie, isoleret på et faldefærdigt hotelværelse, nægter at se i øjnene, at karrieren for længst er forbi. Den karriere, der bestod af et 43 år langt parløb med komiker-kollegaen Al, spillet af Flemming Jensen.
The Sunshine Boys, kaldte de sig, men samarbejdet var alt andet end solskin. Faktisk kunne de ikke udstå hinanden. Nu, 11 år efter at de stoppede, skal de forenes igen i et tv-show om fordums stjerner. De vil ikke, men gør det for pengenes skyld. Og når frem til generalprøven, før det gamle fjendskab for alvor bryder ud igen med et hjertetilfælde som følge.
Det er amerikanske Neil Simon, der har begået komedien i 1972, herhjemme siden spillet adskillige gange, blandt andre med Ove Sprogøe og Karl Stegger på Folketeatret og senest på ABC-Scenen for 22 år siden med Tommy Kenter og Lars Knutzon. Stykket kan spilles som gnistrende virtuost stjernespil – to gamle mennesker, der konstant svirper ondskabsfuldt til hinanden – men man kan også gå en anden vej.
Og det er den, Lars Knutzon, nu i instruktørrollen, synes at have valgt, nemlig at dæmpe ned og lægge vægten på det menneskelige aspekt. Det koster på den umiddelbare komik, men vindes ind igen på den stille varme og naturlighed, figurerne i stedet udstråler. Waage Sandø futter rundt i pyjamas, kolerisk og bedrevidende, men også kær, så vi forstår, at niecen, udglattende, omsorgs- og sødmefuldt spillet af Camilla Bendix, gider komme og besøge ham hver uge.
Over for dem er Flemming Jensen knastørt morsom som kollegaen Al – med en lettere professoragtig fremtoning og den milde af de to, mens Bente Eskesen efter pausen fornøjeligt repræsenterer harskheden som bister sygeplejerske. Jeg kan godt lide valget. Latteren skyller ikke konstant gennem teatret, men vi hygger og luner os ved de to gamlinge og deres indbyrdes hakkerier. Imidlertid er der noget med tempoet. Det slæber en anelse frem til pausen og derved tabes noget komisk energi, man ellers ville have fået forærende, uden at menneskeligheden sættes over styr.

gregersDH.dk

Gregers Dirckinck-Holmfeld

SKØNNE GNÆK

Den vrantne, aggressive, men vittige Willie i Neil Simons ’The Sunshine Boys’ er en genial jubilæumsrolle for Waage Sandø.
Forfatter: Neil Simon. Instruktør: Lars Knutzon. Scenograf: Nina Schiøtz. Medvirkende: Waage Sandø, Flemming Jensen, Camilla Bendix og Bente Eskesen.
’The Sunshine Boys’ spiller på turne rundt i landet i oktober og november. Varighed: 2 timer.
DER er gang i at blive gammel på danske scener lige nu.
På AvenyT hører vi Jørgen Leth blidt og sørgmuntert fortælle om, hvordan det er at få kalkunhals og gigt i bentøjet på sine ældre dage. Stykket hedder ’Vi sidder bare her’.
I Folketeatrets turnéforestilling ’Min far’ ser vi Ole Thestrup blive gradvis dement i hovedrollen. Sandelig ikke nogen spøg. Slet ikke for datteren, der spilles af Anette Støvelbæk.
Og i Falkonersalen kunne vi denne søndag aften se Waage Sandø og Flemming Jensen kaste sig i kløerne på hinanden som de to aldrende variete-stjerner Willie og Al, der kikser en genoplivning af deres fordums show ’The Sunshine Boys’.
Genoplivningen kikser, fordi de er et par halsstarrige gamlinge, der kan genkalde det irriterende i samarbejdet, men ikke komikken. De har været som hund og kat uden for scenen, men styrtende morsomme, når de spillede. Som den ene siger om den anden: ”Som skuespiller var der ingen, der kunne røre ham. Som menneske var der ingen, der ville…”

KOMIKER

’The Sunshine Boys’ er en evig og god griner på film og teater.
Nu er den sat op for at fejre Waage Sandøs 50 års jubilæum som skuespiller. Han debuterede i 1966 som en såret soldat i ’Cæsar og Kleopatra’ på Det Kgl. (Gud ved om det ikke var samme forestilling, hvor purunge Susanne Brøgger blev båret ind af slaver på et sølvfad?).
Sandø har siden som bekendt bedrevet ufattelig meget på danske teaterscener, været direktør og instruktør og spillet roller i massevis.
Det er nær ved at være genialt at lade ham spille gamle Willie i ’Sunshine Boys’. For her kan han udfolde et talent for komik, som han ikke så ofte har mulighed for at bruge. Vi ser ham mest som den lidt tunge, alvorlige, autoritære, faderlige figur. På film og i store teaterroller.
Hans Willie nusser rundt i sit otium på et slidt hotelværelse, brokker sig uden ophør og affyrer lynhurtige, uforskammede replikker, når hans niece kommer på sit ugentlige besøg for at nurse ham – og for at overtale ham til at medvirke sammen med sin gamle makker Al i et Ed Sullivans tv-show, hvor man henter gamle tv-stjerner ind, pudser dem af og får dem til at gi’ et enkelt af deres gamle numre.
I første omgang gi’r han sig. Niecen, der bliver spillet både rørende og med kommando-slag i bordet af Camilla Bendix, får organiseret, at Al kommer på besøg, så de kan snakke om sagerne og måske få smidt gamle modsætninger over bord. Luften er så tung som bly, da Al står det.
Lars Knutzon, som har instrueret forestillingen, kan få den slags situationer timet, så vi sidder dirrende af tilbageholdt, munter spænding.

SAMMENBRUD I TV-STUDIET

Flemming Jensen laver Al som en sværvægter af en træt, pensioneret komiker, der har tjent de penge, han skulle tjene og ikke rigtig ved, om han gider mande sig op til genetableringen af det gamle nummer, der er på tale: Deres lægesketch. Som de har spillet tusinder af gange. De prøver, men alt bryder sammen, da de ikke kan blive enige om, hvordan han som patient skal komme ind ad døren til lægen.
Da det bliver alvor i tv-studiet, går det ad helvede til igen, da de midt under optagelsen begynder at skændes om, hvorvidt læge Sandøe skal råbe ’Værs’go’! eller ’Kom ind!’, da patient Jensen banker på.
Stykket ebber ud med en finale, hvor Sandøs sengeliggende, gamle Willie får sat stolen for døren af en hjemmesygeplejerske, som Bente Eskesen gør så vidunderlig stramtandet, at fænomenet ’omsorg’ i givet fald må overføres til en afdeling for disciplinærstraf i Forsvarsministeriets lazaret-sektion.
Det er de indledende scener med niecen, der gentages i nye vinkler. Men alt er stadig stærkt underholdende frem til slutscenen, hvor Al aflægger visit og de to gamle kamphaner mumler sig til en art forsoning.
Winnie nyder godt af lidt rappere og sjovere replikker end Al fra forfatteren Neil Simons skriveklo, men det er modspillet fra Al, der sætter Wills rapheder og vittigheder i kog.
Komedien vandrer nu land og rige rundt.

Nordjyske

Amal Guerdali

Aldrig har uvenskab været så sjovt

★ ★ ★ ★ ★ ☆

Det var så sandelig en særlig aften på mere end bare én måde, som Flemming Jensen proklamerede, inden forestillingen gik i gang. Aalborg Kongres & Kultur Center lagde onsdag rammen for ”The Sunshine Boys”, som er en genopsætning af den populære komedie skrevet af Neil Simon i 1972. Det var nemlig også Waage Sandøs 50 års jubilæum, og det blev fejret med en gigantisk lagkage, efter stykket var ovre. Han blev så overrasket, at han fik udråbt: ”Hold da kæft!”.

Fire mand tog det at puste lysene ud.

Det var Waage Sandø og Camilla Bendix, der indtog scenen først. Waage Sandø som karakteren Willie fra det berømte fiktive makkerpar Willie og Al, der i 43 år har været de største varietestjerner i branchen. Men de hader hinanden som pesten, når de går af scenen. Det er 11 år siden, de sidst har arbejdet sammen, og nu ligger en genforening i kortene. Det er Camilla Bendix i rollen som Willies niece Sarah Silverman, der får til opgave at genforene makkerparret. Mest for sin onkels skyld, men også fordi hun arbejder for et produktionsselskab, der gerne ser de to tidligere stjerner tilbage på scenen bare for en enkelt aften.

Men der er ikke rendt vand under broen, og det er sværere end som så at få de stædige mænd til at arbejde sammen. Der er for meget nag. Det er Flemming Jensen, der spiller Al, og hvor Willie er en diva, har Al indset, at tiden, hvor de var berømte, er ovre. Han er mere afdæmpet og hungrer ikke længere efter rampelyset. Nu skal de så genopføre deres berømte sketch ”Lægen”.

Der er god gammeldags slapstick, når de to herrer går rundt i ring for at sætte op til sketchen og bliver ved med at ødelægge hinandens arbejde. Tilsat Flemming Jensens meget anstrengte ansigtsudtryk, når Willie flytter en stol, Al lige har placeret, bliver det altså utroligt komisk, og hele salen bryder ud i grin.

I anden akt ser vi, hvordan genforeningen går grueligt galt. Især den del, hvor de aldrende varietestjerner skændes, fordi Will gerne vil ændre en replik i en sketch fra ”kom ind” til ”værs’go” gjorde, at jeg måtte gispe efter vejret.

Var det blevet sagt én gang til, var det ikke sikkert, jeg var kommet levende derfra.

Hen mod slutningen bliver stykket mere stille i tempoet, men det er stadig sjovt, når vi ser to mere eftertænksomme udgaver af Willie og Al mødes igen, efter Willie har fået et hjerteanfald. Det virker afvæbnende på de to karakterer, og endelig kan der dannes et bånd, et forum, hvor de kan være ærlige overfor hinanden.

Det var en udsøgt fornøjelse at se d’herrer Sandø og Jensen på scenen sammen i rollerne som de to gamle gnavpotte, og det var da også her, at ”The Sunshine Boys” virkelig var lårklaskende sjov.

Især når Al viste sig fra sin mest passive/aggressive side, og Willie røg helt op i det røde felt. Men det betyder dog ikke, at Camilla Bendix og Bente Eskesen ikke var sjove. Især Camilla Bendix bragte meget energi til scenen og gjorde det hele mere livligt. Bente Eskesen spiller en hjemmesygeplejerske, der passer Willie efter han er kommet ud af hospitalet.
Der er altså bare noget morsomt ved sure gamle mænd.
”The Sunshine Boys”
Instruktion: Lars Knutzon

folketidende