NISSEVISDOM


”Jeg er så glad, så jeg ku’ spise en kiks!”
Hr. Mortensen, 8. december 1984


Filosofi for hvermand

I vor omtumlede og fortravlede tid har vi tit brug for rent tankemæssigt at blive holdt lidt i hånden. Nisse Visdom er tænkt som en bog, der kan være til gavn og glæde i det daglige. Lige som Luthers Lille Kathekismus har sparet generationer for at gennemtyre hele bibelen, så vil Nisse Visdom kunne spare vore dages travle mennesker for både Johannes Sløks ”De Europæiske Ideers Historie”, Platons dialoger og hele Søren Kirkegaards forfatterskab i paperback.

Når man ser citaterne igennem, vil man måske studse over, at samtlige tanker er tænkt i december måned. Det skyldes, at nisser går rundt hele året uden at skænke noget som helst en tanke – lige indtil vi kommer til 1. december. Men SÅ går det også løs!

Egentlig er det ikke så ualmindeligt endda. Vort land styres faktisk efter nøjagtigt samme princip – bortset fra det med december.

De tænkere, vi har valgt at hænge vores hue på, har gennem et par generationer præget den opvoksende ungdoms livssyn og tankesæt, og inden det hele for alvor begynder at gå for hurtigt, er det vigtigt, at vi får disse basale grundholdninger registreret.
Grublerne er:

Hr. Mortensen
– er indiskutabelt den klogeste nisse – med en fortid som overnisse i risarkivet. Han er nok den, der har funderet mest over tilværelsen, og derfor den vi oftest vil støde på i de efterfølgende afsnit.

Lunte
– er ganske almindelig grødnisse, og der er udbredt enighed om, at det ikke kører for hurtigt under huen. Men hvis tingene skal give mening også i vor tid, er det umuligt ikke at skele til, at den formulerede filosofi, vi nu om dage oftest støder på i medierne, stammer fra landskendte kokke – og indtil nogen finder på at be’ kokkene om at holde deres mund og gå ud i køkkenet og lave mad, så er det også rimeligt her i panelet at gi’ plads til en grødnisse.

Pyt
– repræsenterer ungdommen – og er ud fra sit navn nisseverdenens svar på nå-generationen i en mere tolerant udgave.

Så er der selvfølgelig også Skipper, Gemyse, den islandske fitnisse Fígur Fígursson, komfurnissen Sugar, calypsonissen Jo Jo – og ikke-nisser som Fiffig-Jørgensen fra Holme-Olstrup og Fornøje-Frederick.
Og mange, mange flere ….


OM PÅPASSELIGHED MED VORT LIVSGRUNDLAG

Man må aldrig bare lade grøden stå – så sætter den sig!

Lunte, 1. december 1991


OM MATERIALISMEN:

“Hvis du finder disse 2 stjernesten, vil du vække stenenes kraft. Og så kan du ønske dig alle de ting, du vil!
Hvis du vil… “

Julemanden – Grønland, 1. december 1989


TILFØJELSE VEDR. SAMME:

Hvis alle kan ønske sig alt – og bare få det, så er der jo ingen, der har brug for hinanden ….. eller for julemanden.
Eller for noget …..

Julemanden – Grønland, 1. december 1989
– en lille halv time senere


OM PERSPEKTIVETS INDBYGGEDE PARADOKS:

Det gør da ikke noget, at billedet af A-38 ikke hænger lige, når bare A-38 sidder skævt.

Skipper – Holme-Olstrup, 1. december 1989


OM UFEJLBARLIGHED

Det er bedre at være på den sikre side end at tage fejl!

Fiffig-Jørgensen, Holme-Olstrup, 14. december 1989


OM BETYDNINGEN AF FORÆLDRES ÅRVÅGENHED

Mor sagde altid: Et øje på en lille én – er bedre end en lille én på øjet!

Hr. Mortensen, Vandmøllen 5. december 1984


OM DEN PERSONLIGE FREMTRÆDEN – ENS IMAGE

Vær tyk! Kun mistænksomheden venter den, der ligner én, der ikke har spist op! – Tykke og runde mennesker, er tillidsvækkende. De er glade og positive og giver indtryk af ikke at være ude efter andres portion – fordide har fået!
Tænk på, hvor mange børn, der tror på Julemanden! Og hvor få, der tror på feer! En fe er et indskrumpet lille skravl, der næsten ikke er der.
Hvis man vil møwe sig frem, kræver det, at folk flytter sig – og folk flytter sig lettere, hvis de med det samme selv kan se, at man har brug for plads.
Bliv tyk – og få succes!
Tag på – og ta’ fra!
Det hele kan eventuelt kombineres med et kursus i jysk.

Skrivernissen Günther, Nissernes Ø, 9. december 2001


OM ÉT AF TILVÆRELSENS PARADOKSER

Der er ikke slanger her på øen, fordi her er desmerdyr – og desmerdyrene spiser slanger!
Men hvordan kan de det, når der ikke er nogen slanger?

Kviknissen Pyt, Nissernes Ø, 9. december 2001


OM BETYDNINGEN AF ARV OG MILJØ

Det gør ikke noget, at man har ligget i et andeæg, når blot man vokser op og bliver en svane. Men er det almindeligste ikke, at man bli’r en and?

Kammernissen Gemyse, Vandmøllen, 17. december 1984


OM GODE MANERER

Én fugl i hånden er udmærket bordskik.

Luntes onkel Orssoq – spæknisse i Nuuk, 15. december 2004


OM ALDERENS GAVNLIGE EFFEKT

Min gode, unge nisse, selvfølgelig er det mig, der har ret! Jeg blev konstrueret, dengang man havde ordentlige materialer og tid nok til fremstillingen.

Hr. Mortensen, Vandmøllen, 17. december 1984


OM BETYDNINGEN AF ET AKTIVT LIV

Gamle nisser keder sig aldrig !
Mor sagde altid: Bare man bestiller noget, så har man nok at gøre !

Hr. Mortensen, 1. december 1991


OM ZOOLOGISK INDSIGT

Der er ikke den ting, jeg ved om søløver!

Hr. Mortensen,  1. december 1991


OM FYSIOLOGIENS BETYDNING

Varme stiger til vejrs! Det er derfor man let får røde ører, når man har fået kolde fødder.

Skipper, Vandmøllen, 2. december 1991


OM  BALLONFÆRD

Hvis varmen stiger til vejrs, hvorfor bli’r det så koldere, når man kommer højere op? Solen er selvfølgelig vældig varm – og højt oppe …. men hvad så når den går ned?

Gemyse i en ballon, 2. december 1991


ORDVEKSLING I EN BALLON – OM AT INDSIGT GI’R STØRRE TRYGHED END UDSIGT.

– Hjæææælp! Vi taber højde!
– Ikke jeg! – Jeg føler mig fuldstændigt normal.

Skipper og Hr. Mortensen, ude over Ishavet, 3. december 1991


OM LYKKENS RELATIVITET

Jeg er så glad, at jeg ku’ spise en kiks!

Hr. Mortensen, Julemandens Kongsgaard, 4. de. 1991
– også sagt i Vandmøllen 8/12 1984


NÅR EN SÆL GØR, MENS MAN LEDER EFTER RIS I GRØNLAND

Hør – måske er det risen, der bræger?

Lunte, Kongsgaarden, 4. december 1991


OM TÅLSOM NØJSOMHED

Hvis man ikke har klæbehjerne, må man slå sig til tåls med en fedtet isse.

Fiffig-Jørgensen, Holme-Olstrup, 5. december 1991


OM MODERLIG OMSORG I KOLDE OMRÅDER

Forkælelse er bedre end forkølelse!

Gemyse, Grønland, 7. december 1991


POETISK VERS OM FØDEBYEN
Mel. “White Christmas”

Jeg … drømmer tit om
Holm(e)-Olstrup!
Det er den by, der gør mig glad.
Byens navn er herligt
og så besværligt,
t jeg har lært det udenad.

Sunget af Fiffig-Jørgensen, H-O, 8. december 1991


ORDVEKSLING OM DEN UDSTRAKTE BRUG AF FREMMEDORD

– Hr. Mortensen – sidst i brevet står der P.S. Hvad betyder det?
– Det er noget, man altid skriver bag efter.
– Hvorfor hedder det så ikke B. E.?
– Det gør det også, men det udtales P.S. – fordi det altid står til sidst: Papir Slut!

Gemyse og Hr. Mortensen, Kongsgaarden, 9. december 1991


OM LIBERALISME

Enhver er sig selv nærmest! Jeg ved det fra de gange, jeg er gået hen til nogle andre.

Fiffig-Jørgensen, Holme-Olstrup, 10. december 1991


OM AT FORETRÆKKE DOVENSKAB FOR DEN NEMME LØSNING

Mor sagde altid: Ti fingre i lommen er bedre end fod i hose!

Hr. Mortensen, Kongsgaarden, 11. december 1991


TANKER I EN SNEHYTTE

Når man fryser indendørs, kan det skyldes, at det er udendørs, man er indendørs.

Hr. Mortensen, Grønland, 18. december 1991


LEGENDEN OM HAVETS MODER OG HJERTETS RENHED

Det er i dette døgn,
at Havets Moder ta’r sin store kam –
og med kammen reder hun sit lange, bølgende hår
og frigør al havets kraft,
der fylder dyrene med instinkt
og mennesket med tanke.
Al denne kraft udspringer af lutter Livets Glæde –
og kendes i Menneskenes Land
som den pureste
Hjertets Renhed.


DEN FALSKE JULEMANDS TRYLLEFORMULAR

Koen siger Muuuh!
Hesten siger Pruuuh!
Gederne på marken siger mæh, mæh, mæh –
og julemanden Santa siger HÆ HÆ HÆ!

Santa, Nissernes Ø, 1. december 2003

OM JULENS GLÆDE

Folk sætter meget mere pris på julen, når de har betalt. Hvis noget er gratis, er der ingen, der regner det for noget – så nu skal det være slut med jul for fattigrøve!

Fornøje-Frederick, Nissernes Ø, 1. december 2003


OM VELBEFINDENDE

Jeg har det som kongen i et æg!

Lunte, Vandmøllen, 1. december 2003


ORDVEKSLING OM MARKEDETS KRÆFTER

– Var din mund, kvinde! Det hedder markedsøkonomi!
– Det var et langt ord – hvad betyder det?
– Svindel.

Hr. og fru Fiffig-Jørgensen, Holme-Olstrup, 3. december 2003


OVERVEJELSER AF GEOGRAFISK ART

Det hedder Dansk Vestindien, fordi det engang har været dansk – men det er det ikke mere. Alligevel kan man ikke bare sige Vestindien, for så får man jo ikke fortalt, hvad det engang har været. Nogle vil måske undre sig over navnet Vest-indien, fordi Indien jo ligger mod øst – men det er jo netop heller ikke Indien, så derfor siger man Vest- for at fortælle, at det ikke er Indien.
Hvis man sagde Øst-Indien og ikke Vest-, så ville det være forkert, fordi Indien jo ikke ligger her på øen, hvor vi er vest for Indien, der ligger mod øst.
Og man må heller ikke glemme, at jorden er rund.
Hvis man dengang ikke vidste, at Amerika var der – og så sejlede mod vest ud over havet, så ku’ man godt tro, at man var kommet hele vejen rundt og over til Indien. Ved at sejle mod vest.
Hvis folk dengang troede, at jorden var mindre, end den er – så har de også troet, at de var kommet længere, end de var!
På samme måde med mig selv: sommetider så tror jeg, at grøden er færdig – og så er den det ikke!

Lunte, Nissernes Ø, 3. december 2003


OM NISSERS STØRRELSE

Nej, vi er ikke kommet til at trylle os små. For jeg er sådan et stykke højere end Pyt – og det plejer jeg at være.

Lunte, Nissernes Ø, 4. december 2003


OM DE ELEKTRONISKE MEDIERS VÆSEN

Især op til jul laver vi kun tv-reklamer! Folk gider ikke se programmer. De er for lange, og de kan risikere at indeholde synspunkter. Det går ikke, man må følge med tiden.

Fornøje-Frederick, Nissernes Ø, 4. december 2003


OM RETNINGSBESTEMTE PRINCIPPER FOR FORDØJELSE

Hvis man ikke kan få maden ned, så må man spise op.

Lunte, Nissernes Ø, 5. december 2003


OM GASTRONOMI

Hvad madlavning angår, er det sådan: Når man først begynder at tale om mad i skiver og om sidetallerken, så er jeg meget på vagt!

Grødnissen Lunte, Nissernes Ø, 8. december 2003


ORDVEKSLING OM INTEGRATION

– Pas på vildnisserne! Det er meget utrygt med fremmede nisser!
– Hvad har de da gjort?
– Ikke noget! Det er det, der gør det så uhyggeligt – for så ved man ikke, hvad de vil gøre!

Pyt og Sugar, Nissernes Ø, 8. december 2003


TANKER OM NATURENS BEGRÆNSNING

Umiddelbart er der vist ikke de store chancer for et fad fedtemadder med mayonnaise.

Fiffig-Junior på fjordisen i Julemandens Land, 8. december 2003


OM KÆRLIGHED

Det er ikke tarveligt at forelske sig i en, der er mindre end en selv, for ellers ville alle kærestepar jo være lige høje.

Lunte, Nissernes Ø, 8. december 2003


OPBYGGELIGE ORD TIL JORDENS FATTIGE

Jeg er en meget rig mand, det skal der ikke laves om på! Det er let nok for jer fattige at blive tilfredse – bare I tjener en lille smule ekstra, så bli’r I glade og siger “Nøjjjjj”! Jeg, derimod, er så rig, at jeg ikke engang kan mærke det, hvis jeg ikke tjener en ordentlig røvfuld! I fatter slet ikke, hvor stort et pres, jeg lever under!

Fornøje-Frederick, Nissernes Ø, 10. december 2003


HUSKERÅD TIL FANGSTLØSE ESKIMOER

Gik det skidt med din harpun i år
så køb banan hos Junior!

Fiffig-Junior, Grønland, 13. december 2003


OM REGERINGSPRINCIPPET I NYERE STATSDANNELSER

Det er ikke et spørgsmål om, om jeg er enig eller ikke enig. Det er et spørgsmål om, at jeg har en fætter.

Senator Olsen, Nissernes Ø, 14. december 2003


OM LÆGEVIDENSKABEN

Det er spændende – alt det, der sker inden for medicinen nu om dage. Nu kan man få næsedråber som stikpiller, men så er det svært f. eks. at sige “læselampe”.

Nissedoktoren, Nissernes Ø, 16. december 2003


OM BEHERSKELSE AF SINDETS SVINGNINGER

Hvis man er ved at blive ilter, må man skynde sig at ta’ en kop kaffe, inden karismaen løber over!

Fru Fiffig-Jørgensen, Holme-Olstrup, 17. december 2003


OM GLÆDENS UTÆMMELIGHED INDEN FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE

Det er så det bobler i mit bryst!  – Jeg får ligefrem lyst til at møde de folk, der gerne vil tale med mig om noget. Det er egentlig ikke så godt, når jeg er leder af en moderne virksomhed.

Fornøje-Frederick, Nissernes Ø, 17. december 2003


OM AT SLETTE ALLE SPOR

Nu gør jeg rent som en hvid tournedos!

Fru Fiffig-Jørgensen, Vandmøllen, 17. december  2003


GAMMEL DANSK FOLKEVISE OM UERKENDT ELSKOV

Og det var pigen, der gik i enge
da hun havd’ gået der temm’ligt længe,
da var hun glad for det flad’ terræn
så hun ku’ hurtigt nå hjem i seng.
Men næste dag lød en mægtig susen
da vores pige sku’ ned i Brugsen.
Hun udbrød skræmt: “Jam’n, hvad er dog det?”
Og det’ der stadigvæk ing’n , der ve’.

Fremført af Fru Fiffig-Jørgensen, Vandmøllen, 17. december 2003


………. men gennem tiderne er der sagt endnu flere kloge og vise ord.
Måske har du selv sagt nogle?