BANKRØVER BLUES

– alvorlig, humoristisk roman af Flemming Jensen

Er ondt altid så forfærdeligt ondt – og hvor god er godheden? Hvad nu hvis magt kan redde verden – bør man så ikke søge den? Har oprindelige folk lov til at tage resten af verden som gidsler for at kunne fastholde en museal tilværelse? Er der plads til en død statsminister i en tønde til opsamling af regnvand? Og hvor gør man i givet fald af tønden?

En ganske almindelig bankrøver har mødt sin overmand. En mand han beundrer for det, der altid har været bandittens målestok – han er stødt ind i hele den politiske verden. Han har mødt demokratiets håndværkere. Og det er tid til at dykke ned i spørgsmålet om, hvad der sker med det enkelte menneske, der hele sit liv har brugt præsentation og smartness som løsningsmodel – når han selv pludselig står midt i en dybt personlig, eksistentiel krise.

Med lystigheden som sprog, handler Flemming Jensens nye roman om begreber som godt og ondt, sandhed og usandhed, naivitet og kynisme. Og da bankrøverens helt møder idealisten, er spørgsmålet: Kan idealisten stå distancen, når modstanden er top-professionel? Og kan kynikeren komme til andet end fornuft?

Baggrunden for mordet på landets statsminister er ikke til at tage fejl af – den er soleklar. Hændelsesforløbet kan ikke føre til nogen anden konklusion: Præsidenten fra Letland havde været på officielt besøg – hans kødfulde hustru havde siddet fast i rutsjebanen i Tivoli – der havde været store grønlandske demonstrationer mod Thulebasen – igen igen – dommeren havde dømt et forkert straffespark mod Martin Laursen i kampen mod Sverige – den amerikanske udenrigskomité havde gjort knuder – den tyrkiske ambassade var brændt ned – statsministerens frue havde købt en sofa i ILVA – og udenrigsministeren var som sædvanlig idiot.

Vores bankrøver må tage stilling til dybt eksistentielle spørgsmål:”Demokratiet bli’r jordens undergang!” – ”Hva’ skal Gud med en kat?” – ”Det drejer sig om at vælge sandhed.” – ”Vi bruger for mange ressourcer på at forhindre udenrigsministeren i at tisse ved siden af kummen.” – ”Skal hele forsvaret af den vestlige verden afhænge af, om 35 grønlandske familier kan få lov til at padle rundt og skyde efter havpattedyr?” – ”Politikere er som éngangs-bleer. De skal skiftes ofte – og af samme grund!”


bluesdubraqueurdebanque_bdLa presse et les libraires en parlent

Librairie Gwalarn, Lannion «Un texte décalé et burlesque sur fond de satire politique. Dans Le blues du braqueur de banque, Flemming Jensen laisse éclater son talent d’humoriste et nous offre un roman décapant, […] burlesque et jubilatoire, à la construction et au ton complètement décalés. »

 

Paris-ci la Culture « Les talents d’humoriste de Flemming Jensen ne sont plus à démontrer. […] Tous les acteurs de ce roman, de l’auteur à ses personnages en passant par son narrateur, vous feront tourner en bourrique et virevolter de folles absurdités en joyeuses plaisanteries, avec une dose de cynisme, d’ironie, et même parfois… de vérité. […] Ce huis clos magnifique et magiquement conté pourrait presque se comparer à un superbe vaudeville tant les dialogues sont savoureusement inattendus et drôles. »

il-blues-del-rapinatoreLa Montagne « Un bel humoriste, assez futé pour mettre en scène la vie politique, la décrypter, l’analyser et s’en moquer. Un auteur, qui plus est, suffisamment rusé pour mener en filigrane une belle réflexion sur l’idée de démocratie et tout ce qui la menace, en un temps de haute médiatisation, quand une petite phrase vaut mieux qu’un long discours, une image plus qu’un reportage. »

Le Courrier de l’ouest « La plume corrosive de Flemming Jensen, humoriste de son état, prend un malin plaisir à casser tous les codes du crime parfait. […] Le braquage de banque est réussi. »
Radio Canada « L’auteur se sert de l’intrigue pour dresser une espèce de satire politique extrêmement cynique. […] C’est léger, ça nous fait sourire, ça nous faire rire mais on se surprend à réfléchir à la politique et à la société en général. »

France24 « On est capturé par le livre qu’il est difficile de ne pas lire d’une traite en quelques heures. C’est très drôle ! […] Plus vous avancez dans le livre, plus c’est fou et plus c’est drôle. […] C’est un roman très bien écrit. »