SPINDOCTOR

Nørrebros teater 2002

I dag er det ikke meninger og mod, der styrer demokratiet, men meningsmålinger og populisme, der manipuleres af partiapparaternes spindoctors. Der fedtes for flertallet, lefles og tales efter munden. I tidens fokusering på stil – trends, image, branding er blot nogle af kodeordene – er respekten for substans blevet noget sekundært. – Vi møder det alle vegne – alt skal sælges på indpakningen. Hvad enten vi taler om leverpostej eller TV-programmer, så skal det være billigere og billigere, og der skal være mere og mere af det.
Resultatet burde ikke være forbavsende.
Det er det heller ikke – men det er forbavsende, at vi åbenbart ikke har en chance for at få uvæsenet stoppet. Vi har baseret vort samfund på markedsøkonomiske principper – og nu hvor de er løbet løbsk, opdager vi, at der ikke er nogen bremse indbygget i systemet. Lige som med sæbebobler – det er fascinerende, lige til det punkt, hvor man opdager, at man er nødt til at blive ved med at puste. Helt frem til den ulykkelige, logiske konsekvens.
Det er først og fremmest det, denne forestilling har på hjerte. Et lidt gammeldags udtryk, som jeg nu vil gentage: Det her er noget, vi har på hjerte!
Vi har lyst til at gøre forfatterens ord til vore. Det har vi så gjort – og det er netop derfor, at stykket ikke kun er blevet oversat, men bearbejdet.
Stykket hedder på engelsk ”Feelgood” og henviser til begrebet The Feelgood Factor, som især har kendetegnet det engelske New Labour-partis gøren og laden. Sygdommen har bredt sig i alle de vestlige demokratier og er ikke kun et engelsk fænomen.
Vi kunne have valgt blot at oversætte stykket – ord til ord – og så lade den reelle oversættelse foregå inden i hovedet på den enkelte tilskuer. Ikke nogen dårlig løsning, syntes vi – og vi hældede længe til den. Nogle vil måske mene, at vi burde have valgt den.
Men mange tilskuere ville mangle de fornødne referencerammer – engelsk indenrigspolitik er og kan ikke være øverst på agendaen her i landet.
Derfor forsøgte jeg mig så med at skrive de første 30 sider ind i den danske politiske dagligdag, og vi opdagede, at stykket rykkede langt tættere ind på livet af os alle sammen. Dermed var valget taget.
Og jeg gik i gang med at tage mig utallige friheder – samtidig med at jeg vil fastholde, at jeg ikke har ændret stykket en tøddel.
Handlingen udspiller sig nu på partiet Venstres landsmøde i Odense – og der henvises flittigt til den Venstre-ledede regering. Havde Socialdemokratiet siddet i regering, var det dem, det var gået ud over.
Det er nemlig lige meget, hvem af dem, det er!!! – Dét er ulykkeligvis én af stykkets pointer.
Stykket er bygget sådan op, at det parti, hvis landsmøde vi følger, er nødt til at ha’ regeringsmagten. Derfor har vi valgt Venstre. Og kun derfor!
Og dette er på ingen måde ment som en undskyldning til de gode Venstre-folk, for satiren er rettet mod dem.
Også.
Vort – og forfatterens – udgangspunkt er altså, at vi er rasende. Det er vrede mennesker, der står bag dette her, skal I vide.
Vi håber, at resultatet er blevet rigtig godt gammeldags morsomt.
Humor og alvor er ikke modsætninger! Humor er ”vejen-ad-hvilken” – en udtryksform.
Humor uden alvor er todimensionalt og oftest kedsommelig – alvor uden humor er ufacetteret, eller rent ud dumt.
Der står her i landet al for stor respekt omkring folk, der er i dårligt humør. Alvorstunge mennesker med hang til komplicerede sætningskonstruktioner bliver taget med på råd, og deres synspunkter giver anledning til offentlig debat. Men hvis der kommer en lille rund mand og siger nøjagtig det samme – men har intellektuelt overskud til at tilføje synspunktet humor, så smiler man overbærende, slår ham på skulderen og siger, at det var dog vældig skægt sagt, og de glæder sig til næste gang, han fyrer lidt sjov af – men nu kan han godt fise af, for nu må man tilbage til sagen.
Politisk – samfundsmæssigt – er der vel sket det, at systemet er kørt med os – autopiloten er slået til. Ups! – Vi kender alle sammen så mange dejlige, kloge og indsigtsfulde mennesker. Jeg synes, vi sku’ la’ dem få lov at bestemme.

Vi håber, at I morer jer –
det er altså aldrig så dumt.

Flemming Jensen

SPINDOCTOR BILLEDER

SPINDOCTOR I PRESSEN