FANGSTMÆND

 

I perioden fra 1908 til 1952 var der i Nordøstgrønland udstationeret danske og norske fangstmænd på den 700 km lange kyststrækning nord for Scoresbysund (vore dages Illoqqortoormiut). Den strakte sig fra  70 – 77 grader nordlig bredde og gik under navnet ”Guldkysten”. Der var ingen eskimoisk/grønlandsk tilstedeværelse i området – så her var frit spil for driftige sjæle med jagtinstinktet i behold.

FF-3Fangstmændene ernærede sig ved fangst af sæl, isbjørn, snehare, polarræv og andre skindbærende dyr, der kunne gøres i penge. I 1929 oprettedes så Østgrønlandsk Fangstkompagni, ”Nanok” ( = isbjørn), der ansatte fangstmændene på kontrakt – 4.000 kr pr. overvintring + tillæg alt efter, hvor mange skind, der blev afleveret til kompagniet. I den korte isfri periode var der skib fra Danmark – dels for at indskibe fangstmændenes skind, og dels for at bringe helt basale forsyninger: krudt, kugler, tovværk, mel, sukker, kaffe, en avis eller to, eventuelle breve og selvfølgelig … tobak.

FF-4Det var eventyrlystne mænd, der tog af sted – men var det nu også så eventyrligt? Ingen tvivl om, at det krævede en stærk psyke og et godt forhold til de andre udstationerede. Havde man ingen af delene kunne det blive et rent helvede. Nogle blev lettere skøre – det blev kaldt polarkuller. Men andre blev hængende i årevis, fordi de besad begge evner  – eller bare stædighed – og endte med at blive gamle og leve ensomt og tilfredse med livet og vejrudsigten i det øde, barske Nordøstgrønland.

FF-AFangststationen ville i Danmark oftest blive kaldt et skur eller blive sammenlignet med et lille kolonihavehus – blot med dårligere isolering.

Fangstmændene havde base i hytten – som regel to og to. Men fangstmanden kørte i vinterhalvåret på egen hånd rundti dette mægtige område med sine hunde og slæde for at opstille fælder og drive jagt. I terrænet var der så placeret små rejsehytter med en afstand afen dagsrejse. Rejsehytterne var i de  fleste tilfælde blot en slags sovepose af træ, der gav skjul for det til tider hårde vejr. Dyrene blev opsnuset og skudt – og fælderne var opstillet mellem rejsehytterne, og de blev efterset og eventuelt tømt, når man kom forbi.

FF-9Ingen blev rige af det – hverken fangstmændene eller kompagniet. Men den danske stat var interesseret i at få/fastholde suveræniteten over Grønland. Og det var Norge også!
Ved domstolen i Haag i 1933 faldt afgørelsen ud til Danmarks fordel, og fra da af var begrundelsen for kompagniets opretholdelse tynd. Men overhøjheden over området skulle fortsat markeres ved tilstedeværelse – og lidt udbytte var der selvfølgelig også af fangsten. Selv om ordet overskud ikke var flittigt i brug.

FF-11Så kom krigen, hvor forbindelsen til Danmark blev afbrudt, og USA i realiteten havde sat sig på hele Grønland. Anden Verdenskrig nåede dog at sætte sig spor i Nordøstgrønland. Vejrudsigterne fra Østgrønland var vigtige for tyskernes luftangreb på de allieredes skibskonvojer over Atlanten, så det tyske skib ”Sachsen” oprettede en vejrstation 100 kmnord for Eskimonæs.
Landshøvdingen havde et vist samarbejde med de amerikanske styrker, og nogle fangstfolk blev indrulleret som midlertidig patruljetjeneste. En dansk korporal, Eli Knudsen, opdagede på en af sine patruljer, hvor tyskerne befandt sig, rapporterede videre til amerikanerne – hvilket resulterede i egentlige krigshandlinger.

Efter krigen ebbede formålet med fangstmændenes tilstedeværelse ud, og med oprettelsen af Sirius Patruljen i 1950 var det ved at være helt slut.

FF-kortØkonomisk havde det aldrig kunnet betale sig at ha’ en snes originaler løbende rundt i sneen med geværer og klapfælder– men det, der ikke fyldte i statskassen, kom til at fylde i hjerter og sind. Sagn og fortællinger begyndte at svirre og tage form som en del af vor historiske bagage – og fandt sin form, da forfatteren Jørn Riel spandt videre på de farverige fortællinger og over en årrække skrev sine skrøner. Der så i dag gi’r afsæt og brændstof  til en teaterforestilling – FANDENS TIL FANGSTMÆND.