– Flemming Jensen har indtil for nyligt, i virkeligheden, hedet Holger Flemming Jensen.

»Det var, fordi min farfar ejede en tømmerhandel i Tappernøje, der først hed H.F. Jensen og senere kom til at hedde H.F. Jensen & Søn, da min far blev næst-kommanderende. Da jeg så blev født, var tanken jo, at jeg skulle overtage familiefirmaet. Derfor gemte min farfar alle de gamle kuverter og al papiret, hvor der kun stod ‘H.F. Jensen’. For der blev meget til-overs, da firmaet kom til at hedde H.F. Jensen & Søn. Mine forældre fik derfor som en bunden opgave, at mit navn skulle starte med H.F. Så faktisk hed jeg Holger Flemming Jensen, fordi min farfar ikke ville smide sine kuverter ud. Det kunne bestemme et helt menneskes liv, at sådan nogle kuverter ikke skulle gå til spilde».

Flemming jensen har dog for nyligt været en tur forbi folkeregisteret for at få slettet navnet Holger. En efterfølgende undersøgelse viser at navnet nu bliver mere og mere populært mellem fremtrædende medlemmer af børnehaver og vuggestuer rundt om i landet.

– Som 10-årig havde han i 1958 en rolle som ulveunge i filmen ‘Far til fire og ulveungerne’. Flemming Jensen blev udvalgt blandt andre ulveunger, fordi han var bedst til at sige »Jeg kan ikke lide havregrød«.

– Han har skrevet adskillige bøger. Den første hed ‘Vejledning i sælfangst’, og den sælger stadig godt. Den udkom i 1975 og bygger på oplevelser under hans ophold på Grønland. 11999 udgav han romanen ‘Imaqa’, som betyder ‘Måske’. Den er ikke kun blevet godt modtaget i Danmark, men sælger også særdeles godt i Frankrig, hvor Flemming Jensen flere gange har været rundt at holde foredrag om bogen. Nu vil et fransk selskab filmatisere den. Samtidig skal Flemming Jensen i gang med at skrive en opfølgning til ‘Imaqa’.

– Flemming Jensen blev i sin tid ‘opdaget’ af Erik Wedersøe, da han sammen med nogle venner fra seminariet optrådte på Sørens Værtshus i Snogebæk på Bornholm. Det førte ham videre til Rottefælden i Svendborg, og derefter gik det slag i slag.

– Han er uddannet lærer med dansk, tysk og historie som linjefag. På Trørødskolen i Holte var han med til at stifte ‘Foreningen til tavletysks fremme’.

– Flemming Jensen boede i sine første år med forældrene i Tappernøje, men senere flyttede familien til GI. Holte, hvor de boede ved siden af Peter Belli. »Han var en rod i skolen og lidt ældre end mig. Så jeg så meget op til ham».Som ung student havde han sommerjob som rejseleder i Tyrol.

– Han var som korporal på Bornholm udtaget til hemmelig tjeneste. Da russerne gik ind i Prag, var han på vagt, men da både han og de øvrige, som passede telexerne, sov, opdagede de ikke Natos melding om invasionen. Af samme grund vidste pressen besked om begivenhed, før Forsvarsministeriet var orienteret.

 

– Flemming Jensen er frygtet blandt vennerne for sine mange practical jokes. Det er især vennen, tekstforfatteren Henrik H. Lund, det er gået ud over. For eksempel havde Henrik H. Lund med stor patos indsunget et bånd med en af Henrik H. Lund og Flemming Jensens tekster. Melodien var selvopfunden og stærkt ukvalificeret, men det var også lige gyldigt, for den var kun til internt brug. Flemming Jensen tog imidlertid båndet med til Radiohuset, hvor han skulle snakke og vende plader i et program. Midt i programmet fortæller han, at Henrik H. Lund er ved at udgive en plade, hvor han selv synger, og at lytterne nu for første gang kan få lejlighed til at høre et nummer fra pladen. Og Henrik H. Lunds katastrofale sang drøner ud i æteren. »Jeg synes jo, at sådan noget er skægt. Men man skal kun gøre det med søde mennesker», siger Flemming Jensen.

-Han ejer en meget stor maskine, som kan riste kaffebønder. Ifølge vennen Søren Østergaard tager det takket være denne maskine ufattelig lang tid, før man får serveret en meget lille sjat kaffe.

-Flemming Jensen bor i Farum, men heldighvis har han også et sommerhus… i Farum… “Jeg er slem til at glemme ting… og så er der jo ikke så langt”

– Flemming Jensen har skrevet forestillingen ‘Causeri’ sammen med den britiske tekstforfatter Alistair Beaton, som blandt andet har været forfatter på satireprogrammer som ‘Not the Nine O’Clock News’ og ‘Spitting Image’. Det var også Alistair Beat-on, der skrev ‘Spindoctor’, og undervejs opstod der et venskab mellem de to. Alistair Beaton er nu gået i gang med at skrive en engelsk version af ‘Causeri’.