STAND-UP REVYEN 2017

STAND-UP REVYEN 2018 –
– om bord på det gode skib CAFÉ LIVA lige midt i Nyhavn

22. august – 22. september kl. 20.00
– alle ugens dage undtagen søndag

DE FRELSTE SYNGER … VIDERE
         – Nu på tredje år –
Politik-politik-politik-politik-politik-politik-politik-politik

OMAR MARZOUK – MICHAEL SCHØT – SEBASTIAN DORSET – FLEMMING JENSEN
Disse fire sprudlende og livskåde mennesker, som ses på billedet ovenfor, vil igen i år kunne opleves
22. AUGUST – 22. SEPTEMBER
Mandag – Lørdag kl. 20.00 – på CAFÉ LIVA – i NYHAVN
(kun en torskekvote fra Lars Løkke Rasmussen – privat!)

Instruktør og kværulant – Lars Knutzon

BILLETTER: I bør nok vide, at billetter kan købes på  www.teaterbilletter.dk
eller gebyrfrit via mail på cafeliva@mail.dk

                                     Jooo, vi er festlige mennesker.

”PLADDERHUMORISTER”
Nu er de fleste af sommerens revyer sprunget ud trindt om land – de er alle sammen forskellige.
Men én skiller sig ud, fordi den er meget forskellig:  Vi kan ikke noget som helst.

Det er ikke hos OMAR MARZOUK, at man vil høre skønsang – ikke engang falset kan vi byde på.
Det er ikke hos SEBASTIAN DORSET – at man vil opleve de sidste nye moves og dansetrin. Højst en anelse pasgang.
Det er ikke hos MICHAEL SCHØT, at man vil finde vellignende maskeringer til en dronning Margrethe-parodi. Men han kan selvfølgelig godt minde lidt om folk, der ligner ham.
Det er ikke FLEMMING JENSEN, der er en ren djævel til at traktere en harmonika eller et flygelhorn. Ikke engang kastagnetter!
Til gengæld læser vi alle fire avis!

Lige som de to forrige somre bli’r der tale om politisk væg-til-væg satire – lige til vandkanten.
Sidste år var vi så heldige, at der var bulder-udsolgt samtlige aftener – så i år spiller vi alle ugens dage. Om aftenen, altså. Dog stadig ikke søndag, for dér plejer de at sende nogle genudsendelser af DR1-serier, hvor vi nødigt vil risikere at komme bagud.
VI SES I NYHAVN!
Hvis I altså kommer på de kanter.

Første fusion mellem stand-up og revy!
MED PASSENDE MELLEMRUM syder det i samtlige medier omkring “kunstnere” , der blander sig politisk. ”Hvad er nu det for en uskik!”
I de sidste mange år har disse fire herrer på forskellig vis beskæftiget sig med politik i stand-up, revy, teater og romaner – samtidig med at der i debatten blev hylet og skreget omkring det forkastelige i, “at kunstnere aldrig blandede sig i politik”.
Nu bli’r der hylet og skreget i samtlige medier om, at “kunstnere skal lade være med hele tiden at blande sig i politik.” …..
Festligt!

STAND-UP REVY

for folk, der engang har prøvet at læse avis

Kontakt info@standuprevy.dk

JAVEL, HR. MINISTER!

980x410Minister

“Problemet med folkeafstemninger er, at det er afstemninger, hvor dem, der stemmer, er folk!”

             Om hvordan det gik til, at Danmark alligevel gik over til EURO…

Folketeatret har fået fingre i ”kronjuvelerne” – satirens arvesølv – og vel at mærke nyskrevet!

Mine damer og herrer: Dette er noget så sjældent som et stykke yderst veldrejet politisk satire. Morsomt, men med mening i  – og virtuost serveret af de fem spillere
Ekstra Bladet

Javel Hr. Minister går i kødet på politisk magtspil og ministerfusk….slagfærdig og velturneret
 Bo Lidegaard, Politiken

En meget, meget morsom farce med et overvældende godt skrevet manuskript
BT

Man skal være meget olm, hvis man ikke kan finde noget at more sig over

CPHculture

Se den forestilling – den er teatrets svar på Roald Als’ tegninger.

Originalforfatterne til den klassiske, engelske tv-serie – Anthony Jay og Jonathan Lynn – har på baggrund af deres gamle genistreg, ”Yes, Minister!”, skrevet en helt ny forestilling til teatret – og det er lykkedes at få lov til at lade Flemming Jensen få frie hænder til at skrive en dansk version helt op i nutidens politiske Danmarksbillede. Som han tidligere har gjort med flere af Alistair Beaton’s politisk-satiriske skuespil.

Læs resten

ONE-MAN-SHOW

Flemming Jensen one-man-shows har deres helt personlige form – men da Jensen selv er skrivende, finder han stor fornøjelse i at målrette forestillingerne. Showet kan i sin form variere helt fra decideret solo-optræden – det, der nu om dage bedst kendes under betegnelsen “stand-up” – og til andre bredere og mere musikalske form hvor han akkompagneres af nogle af landets bedste musikere.

Flemming jensens yndlingstrio består af Kapelmester Torben Kjær ved flyglet, Huggo Rasmussen på bas og Tom MacEwan på trommer. Når disse tre herrer er med, bliver det hele så dejligt og musikalsk, at man ofte ærgrer sig over, at Jensen selv er med.

BOOKING

KONFERENCIER

“Jensen er danmarksmester i at være konferencier! Og så er den ikke længere!”
OG DOG:

John Patrick (“founding father” of the internet”)
“…At first i thought he was just a good speaker with some added humor – but then i started to feel his immense charisma, and by the time the audience was nearly rolling on the floor in laughter i realized he was something much more…”

BOOKING 

KULTUREN PÅ TVÆRS

I en pause midt i over 100 forestillinger på Folketeatret med JAVEL, HR. MINISTER kan Flemming Jensen nu opleves i en NY FOREDRAGS-TURNÉ 27/1 – 15/3 2014

Flemming Jensen er et levende bevis på, at kultur er bredspektret.

Manden er aktiv inden for dansk teater – både som skuespiller, dramatiker og instruktør. På litteratursiden er han forfatter til romaner og novellesamlinger – udgivet både herhjemme og i udlandet. Som entertainer i revyerne og i shows er han også på hjemmebane – han har været stand-up’er, før nogen fandt på at kalde det sådan. Som debattør blander han sig jævnligt i politik, og han har endog ikke fundet sig for fin til at lave TV – han er manden bag dynger af julekalendere, drama, underholdnings- og rejseudsendelser.
Og så er han altså foredragsholder.

Jensen holder fast i, at kultur ikke kun trives i nicher. Han insisterer på, at tingene hænger sammen – at en lille, smal forestilling på en intimscene i København ikke er finere end en glad sommerrevy i Sønderborg. Blot anderledes.
Læs resten