STAND-UP REVYEN 2017

STAND-UP REVYEN 2018 –
– om bord på det gode skib CAFÉ LIVA lige midt i Nyhavn

22. august – 22. september kl. 20.00
– alle ugens dage undtagen søndag

DE FRELSTE SYNGER … VIDERE
         – Nu på tredje år –
Politik-politik-politik-politik-politik-politik-politik-politik

OMAR MARZOUK – MICHAEL SCHØT – SEBASTIAN DORSET – FLEMMING JENSEN
Disse fire sprudlende og livskåde mennesker, som ses på billedet ovenfor, vil igen i år kunne opleves
22. AUGUST – 22. SEPTEMBER
Mandag – Lørdag kl. 20.00 – på CAFÉ LIVA – i NYHAVN
(kun en torskekvote fra Lars Løkke Rasmussen – privat!)

Instruktør og kværulant – Lars Knutzon

BILLETTER: I bør nok vide, at billetter kan købes på  www.teaterbilletter.dk
eller gebyrfrit via mail på cafeliva@mail.dk

                                     Jooo, vi er festlige mennesker.

”PLADDERHUMORISTER”
Nu er de fleste af sommerens revyer sprunget ud trindt om land – de er alle sammen forskellige.
Men én skiller sig ud, fordi den er meget forskellig:  Vi kan ikke noget som helst.

Det er ikke hos OMAR MARZOUK, at man vil høre skønsang – ikke engang falset kan vi byde på.
Det er ikke hos SEBASTIAN DORSET – at man vil opleve de sidste nye moves og dansetrin. Højst en anelse pasgang.
Det er ikke hos MICHAEL SCHØT, at man vil finde vellignende maskeringer til en dronning Margrethe-parodi. Men han kan selvfølgelig godt minde lidt om folk, der ligner ham.
Det er ikke FLEMMING JENSEN, der er en ren djævel til at traktere en harmonika eller et flygelhorn. Ikke engang kastagnetter!
Til gengæld læser vi alle fire avis!

Lige som de to forrige somre bli’r der tale om politisk væg-til-væg satire – lige til vandkanten.
Sidste år var vi så heldige, at der var bulder-udsolgt samtlige aftener – så i år spiller vi alle ugens dage. Om aftenen, altså. Dog stadig ikke søndag, for dér plejer de at sende nogle genudsendelser af DR1-serier, hvor vi nødigt vil risikere at komme bagud.
VI SES I NYHAVN!
Hvis I altså kommer på de kanter.

Første fusion mellem stand-up og revy!
MED PASSENDE MELLEMRUM syder det i samtlige medier omkring “kunstnere” , der blander sig politisk. ”Hvad er nu det for en uskik!”
I de sidste mange år har disse fire herrer på forskellig vis beskæftiget sig med politik i stand-up, revy, teater og romaner – samtidig med at der i debatten blev hylet og skreget omkring det forkastelige i, “at kunstnere aldrig blandede sig i politik”.
Nu bli’r der hylet og skreget i samtlige medier om, at “kunstnere skal lade være med hele tiden at blande sig i politik.” …..
Festligt!

STAND-UP REVY

for folk, der engang har prøvet at læse avis

Kontakt info@standuprevy.dk

ONE-MAN-SHOW

Flemming Jensen one-man-shows har deres helt personlige form – men da Jensen selv er skrivende, finder han stor fornøjelse i at målrette forestillingerne. Showet kan i sin form variere helt fra decideret solo-optræden – det, der nu om dage bedst kendes under betegnelsen “stand-up” – og til andre bredere og mere musikalske form hvor han akkompagneres af nogle af landets bedste musikere.

Flemming jensens yndlingstrio består af Kapelmester Torben Kjær ved flyglet, Huggo Rasmussen på bas og Tom MacEwan på trommer. Når disse tre herrer er med, bliver det hele så dejligt og musikalsk, at man ofte ærgrer sig over, at Jensen selv er med.

BOOKING