FORLAGET SKRIVER:
Manden med de mange kasketter – og en enkelt nissehue…
I en underholdende og ærlig selvbiografi fortæller Flemming Jensen om et alvorligt liv fyldt med latter. En meget personlig øjenvidneskildring, hvor alderen mest tager form som smilerynker. Og så er han en af disse kunstnere, der aldeles utilbørligt blander sig i politik…
Du kender ham måske som grødnissen Lunte, som skuespiller, tv-vært, instruktør eller forfatter. Kært barn har mange kasketter.
I denne biografi er det forfatteren Flemming Jensen, som fortæller om mennesket Flemming Jensen. Ham, der skabte ængstelse hos sine forældre ved at lægge pegepinden på hylden og skifte den sikre lærergerning ud med det usikre liv som kunstner. Som har modtaget litteraturpriser i udlandet for sine bøger, han ikke kan få anmeldt herhjemme. Som stadig mærker savnet af sin bedste ven – Jesper Klein. Og som muligvis er den største trussel mod dansk film med (uoverlagte) mordforsøg på både Pilou Asbæk og Jesper Christensen.
For første gang svarer Flemming Jensen på mange års beskyldninger om at være flygtet i skattely i England.
Læs resten